S vil sikre penge til de ældre
Debat Vi har siden indførselen af Køkken Ballerup, fået en del henvendelser og klager vedr. maden på vores i øvrigt gode Plejecentre. Det har både handlet om, hvordan maden ser ud og hvordan den smager, men også om at den varme mad er kold og at der er er for lidt mad. Køkken Ballerup har haft […]

Vi har siden indførselen af Køkken Ballerup, fået en del henvendelser og klager vedr. maden på vores i øvrigt gode Plejecentre. Det har både handlet om, hvordan maden ser ud og hvordan den smager, men også om at den varme mad er kold og at der er er for lidt mad.

Køkken Ballerup har haft en svær opstart og de arbejder forsat seriøst på, at tingene og arbejdsgangene kommer på plads. Vi Socialdemokrater ønsker at sikre vores ældre – hver dag – får en ordentlig madoplevelse og vil derfor sætte penge af til dette i det kommende budget.

Køkken Ballerup er helt sikkert på rette vej, men vi ønsker at have mulighed for at give et kvalitetsløft, til glæde for vores borgere på Plejecentrene og i vores Cafeer!
Hjemmeplejen har også været igennem en meget stor og for dem, en næsten uoverskuelig omstrukturering, som har medført uheldige oplevelser for nogle af vores ældre borgere.

Hjemmeplejen er ved at være på plads med de nye arbejdsopgaver m.m., men også her ønsker vi at givet et løft til området med nogle millioner og ønsker, at Social- & Sundhedsudvalget arbejder videre med, hvordan pengene bedst udnyttes til gavn for de ældre borgere.

Vi ønsker også en bedre visitation, hvor der er tid til at forklare borgeren, hvilke ydelser og hjælp den enkelte bliver tildelt, samt have en respektfuld og værdig dialog om ydelserne, også dette sætter vi penge af til.

Derudover IT til sundhedsområde, som skal sikre mere sikkerhed bl.a. i forhold til medicinkort, således at vores borgere får den rigtige medicin og den rigtige dosering. Vi vil sikre ferietillæg til handicaphjælpere, så vores beboer med handicap, kan komme på ferie med nogen de kender og er trygge ved. På Solvej skal der være et produktionskøkken, således vi sikre det sociale liv for alle i Aktivitethuset.

Endelig vil vi prioterere en undersøgelse af behovet for flere korttidsboliger til vores ældre borgere, der kommer hjem efter en hospitalsindlæggelse.

De 9,3 millioner kroner,som Regeringen har udmøntet til vores kommune, af den omtalte »Ældre milliard«, er der også – sammen med Seniorrådet – lagt en god plan for, så vi bl.a. kan nå ud til ensomme ældre!

Vi vil sikre et godt og værdigt senior- og ældreliv her i Ballerup kommune!


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

2 kommentarer om “S vil sikre penge til de ældre”

  1. Lone Madsen siger:

    Det kan godt være at S har afsat en del penge til Cafeer og maden på ældre området samt til ferietillæg til handicaphjælpere. Men jeg savner stadig en plan for, hvordan man har tænkt sig at servicere de forsvars- og hjælpeløse ældre og demente, der sidder rundt omkring på plejecentrene i Ballerup Kommune og mangler ekstra hænder, til at udføre kærlig omsorg og pleje samt ekstra resurser til at give de ældre en indholdsrig hverdag, med lidt aktiv adspredelse udover passiv TV-kiggeri. Dansk Folkeparti i Ballerup ønsker, at netop denne gruppe ældre får tildelt ekstra resurser ved de igangværende budgetforhandlinger, og vi ønsker ligeledes at der bliver afsat penge til renovering af de værst ramte skoletoiletter – evt. på forsøgsbasis – så vores skolebørn i kommunen kan få lige så gode og rene toiletforhold, som de voksne på vores arbejdspladser. For hvis vi f.eks. bød lærerne disse skoletoiletforhold? Er jeg helt overbevist om, at Arbejdstilsyn og Fagforeninger ville stå på barrikaderne og lukke skolerne med omgående virkning.

    Med venlig hilsen
    Lone Madsen
    Gruppeformand for DF i Ballerup
    MKB og MØU

  2. Marianne Halkjær siger:

    Svar til Lolan Ottesen på debatindlæg om at sikre penge til de ældre.

    Det er med stor glæde jeg som fællestillidsrepræsentant for sygeplejerskerne i Ballerup kommune læser dit indlæg om at S vil sikre penge til de ældre.
    Det er for mig at se et område, som der har været store besparelser på igennem de seneste år i Ballerup kommune.
    Der er enten skåret eller omlagt i de ydelser, som borgerne kan visiteres til, hjemmeplejen er blevet omorganiseret og normeringerne er blevet reduceret.
    Der stilles større og større krav fra både borgere og pårørende, og dermed også til det frontpersonale, som møder borgeren – det både i visitationen og ude i hjemmet hos borgeren. Kravet til den specialiserede sygepleje er også øget i det flere og flere syge ældre udskrives fra regionens hospitaler i svækket tilstand, de hurtige udskrivelser øger også presset på kommunens personale.
    Jeg ved, at der fra S side er ønske om at opruste på dette område, derfor vil det støtte personalet at retorikken også følger intentionerne.. Indlægget kan for udestående nemt komme til at fremstå som en kritik af det stykke arbejde, der leveres af de ansatte i kommunen. Det kan være uheldigt, da min erfaring er, at den enkelte medarbejder yder en stor indsats, og en god og respektfuld service overfor borgerne. Alle møder op for at gøre en forskel for vores svage ældre. Derfor har det rent fagligt også været svært med de store besparelser igennem årene, hvor der har skulle indgås forskellige kompromisser i forhold til den enkelte medarbejder, for at kunne se sig selv i spejlet og vide at de hver især gør deres arbejde tilfredsstillende ud fra det politiske vedtagen niveau. Derfor vil jeg opfordre til at vi viser den anerkendelse overfor medarbejderne. De har rent faktisk har udlevet de besparelser, som politikerne i sidste ende har vedtaget

    Skrevet af Marianne Halkjær, Fællestillidsrepræsentant for sygeplejerskerne i Ballerup kommune

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *