Ballerup er stadig en attraktiv erhvervskommune
Debat Kommentar til DI´s undersøgelse af 3. september 2014:

Jeg synes selvfølgelig, det er rigtigt ærgerligt, at de 84 virksomheder, der har svaret på DI s undersøgelse af 3. September 2014, synes, at Ballerup er mindre attraktiv som erhvervskommune end året før. I Ballerup ønsker vi selvfølgelig, at vores virksomheder skal være så tilfredse som muligt.

Heldigvis kan vi glæde os over, at Ballerup stadig er en af de største erhvervskommuner i Danmark, og heldigvis vi er stadig i stand til at tiltrække virksomheder og arbejdspladser til kommunen.

Dansk Arbejdsgiverforening udgav sidste år i november en undersøgelse over udvikling af antallet af arbejdspladser under krisen. Ballerup er her den kommune i landet, der fik flest nye private arbejdspladser (1.400 nye)! De fleste andre kommuner mistede tusindvis arbejdspladser.

Vi kan også glæde os over, at der kommer endnu flere arbejdspladser til Ballerup. Flere af landets allerstørste virksomheder har nemlig siden udvidet deres aktiviteter i Ballerup: SIEMENS og Schneider har begge etableret hovedsæde her. LEO Pharma har udvidet. Novo Nordisk netop besluttet at koncentrere sin diabetes-forskning i Ballerup. Det betyder en fordobling af antal ansatte frem mod år 2020 og vil tilføre ca. 1.000 arbejdspladser til kommunen.
DTU har flyttet sin diplom-uddannelse til Ballerup for, at de studerende og forskerne skal samarbejde med erhvervslivet til gavn for begge parter.

I sidste uge – d. 12. September – åbnede World Trade Center også sin første danske filial på 16.000 kvadratmeter i Ballerup. World Trade Center er med 318 afdelinger i hele verden et verdensomspændende brand, der kan trække danske og internationale små og mellemstore virksomheder med stor vækstpotentiale til Ballerup.

I Ballerup vil fortsat gerne være attraktive som erhvervskommune. Derfor vedtog Kommunalbestyrelsen sidste år en ny erhvervspolitik som er udviklet sammen med erhvervslivet. Ved budgettet for 2014 besluttede kommunalbestyrelsen at afsætte ekstra midler til at styrke erhvervsindsatsen. Der blev afsat midler til at ansætte en erhvervschef, som tiltrådte i foråret 2014. Der blev også afsat midler til flere erhvervsmedarbejdere og til en styrket dialog med virksomhederne.

Det er et mål, at virksomhederne skal opleve en indgang til kommunen, hvad enten det drejer sig om spørgsmål om erhverv, beskæftigelse eller miljø. Kommunens virksomhedskonsulenter er pt. i gang med at kontakte og besøge de over 4.000 virksomheder, der er registreret i Ballerup. Personligt besøger erhvervschefen og jeg også virksomheder: 1-2 hver anden uge. Det har indtil nu mest været de store virksomheder med over 3-400 ansatte, jeg har besøgt, men i Ballerup er der også rigtig mange mellemstore og små virksomheder. For ikke at tale om iværksættere. Jeg glæder mig også til at besøge de mindre virksomheder, selvom det ikke er realistisk, at jeg selv besøger dem alle.

I forhold til vores internationale indsats vil jeg også glæde mig over, at jeg i april var i Kina og underskrive samarbejdsaftale, der sikrede COWI en kæmpe millionkontrakt om jordoprensning i Kina.

Og at Ballerup Superarena netop har været en perfekt ramme om VM i Badminton, der ikke mindst i Asien har givet opmærksomhed til Danmark – også i forhold til erhverv og turisme.

Jeg vil også glæde mig over det gode samarbejde, der er mellem skoler, ungdomsuddannelser og erhvervsliv i Ballerup. Det har blandt andet resulteret i færre unge er udenfor uddannelse end Hovedstadens gennemsnit. Det seneste tal fra undervisningsministeret viser også, at 93 % af ungdomsårgang vil få en uddannelse. Det er en flot fremgang. I 2006 var kun godt 80 %, men vi vil gøre det endnu bedre.

Nogle af de handlinger der allerede er gennemført i forhold til erhvervsstrategien er:

– At vi har skiftet til Iværksætterhuset (under Væksthuset) til vores iværksættere

– At vi har lavet aftale med International House om modtagelse af internationale medarbejdere
Handlinger som vi er ved at udvikle:

– Innovationscenter i samarbejde med DTU og 5-6 af de store internationale virksomheder i Ballerup

– Vi indgår i Copenhagen Talent – som går ud på at tiltrække internationale talenter til Købenshavns området

– Arbejdet med én indgang til virksomhederne, som nævnt ovenfor, hvor vi omlægger arbejdsgange og målretter den direkte kontakt med virksomhederne, så de oplever, at det er nemt og enkelt at komme i kontakt med kommunen.

– Etablering af dialogfora med virksomhederne i de forskellige segmenter: store, mellemstore, små og iværksættere.

– Vi er også i gang med gøre en indsats i forhold til at få flere medarbejdere til at benytte offentlig transport og cykel, sådan vi mindsker trængslen

– Vi er ved at etablere løsninger bedre afvikling af trafikken i Lautrupgård-området.

– Gennemføre en undersøgelse af virksomhedernes opfattelse af samarbejdet med Ballerup Kommune, hvor vi vil gøre en indsats for at få besvarelser retur fra alle de virksomheder, vi spørger.

Så Ballerup er bestemt en kommune,hvor der sker noget for erhvervslivet. Jeg håber og tror også, at de mange indsatser, vi er i gang med, vil forbedre virksomhedernes opfattelse af kommunen næste år.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

1 kommentar om “Ballerup er stadig en attraktiv erhvervskommune”

  1. Per Mortensen siger:

    Her redegør Borgmester Jesper Würtzen ganske glimrende.
    Hvorfor Ballerup stadig er i top vedrørende at skabe nye arbejdes pladser,. Og har et godt erhvervs klima.
    Men jeg syntes dette også skal med.
    Her er tæt til kollektiv trafik motorvej, og vigtigt for Internationale firmaer lufthavn.
    Her er også højt til loftet, med masse grønne områder.
    Hvor finder man High tec firmaer , med vand huller og får lige gående ude for vinduet.
    Jo vi satser på fremtidens erhvevsliv stadig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *