Kunstgræsbaner på budgettet
debat Den Socialdemokratiske gruppe ønsker at styrke antallet af kommunale kunstgræs fodboldbaner, hvilket har været et stort ønske fra de lokale fodboldklubber gennem længere tid.

Nu er økonomien til stede og derfor vil Socialdemokraterne i 2015 afsætte de nødvendige millioner til anlæg af en kunstgræsbane med lysanlæg i Måløv Idrætspark, der kan stå klar til efterårssæsonen i 2015. Udgiften til dette anlæg kan evt. tilvejebringes ved salg af grusbanen i idrætsparken til udstykning af parcelhusgrunde.

Desuden ønsker Socialdemokraterne at købe TopDanmark hallen og den udendørs kunstgræsbane med lysanlæg i Ballerup Idrætspark i januar 2015 af Ballerup Fodboldhal fonden for restgælden.

Dette køb vil betyde, at vores lokale fodboldklubber ikke længere skal betale for benyttelse af fodboldhallen og boldbanen, der i stedet vil indgå i den almindelige fordeling af idrætsanlæg til vores lokale fodboldklubber.

Endelig trænger ”græstæppet” i hallen til en udskiftning til et tidssvarende ”græstæppe”.
Udgifterne til disse anlægsinvesteringer vil være et Socialdemokratisk krav til de øvrige partier i kommunalbestyrelsen i forbindelse med vedtagelsen af budgettet for 2015

2 kommentarer om “Kunstgræsbaner på budgettet”

  1. Nicolai Anker siger:

    Jeg kender 22 drenge der vil elske kunstgræs i Måløv! 🙂

  2. Det kan vi godt forstå!
    Unisport scandinavia vil gerne bistå med rådgivning omkring anlægning af kunstgræsbaner.⚽⚽

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *