Hashhandlen skal standses
debat Det var ganske enkelt oprørende at være vidne til Station 2’s blotlægning af hashhandlen omkring henholdsvis Skovlunde og Malmparken Station i sidste uge.

Der var tydeligvis tale om organiseret og systematisk handel med mange aftagere, og den facon med hvilken sælgerne for frem var fuldstændig uantagelig. De optrådte både truende og provokerende over for pressen – og deres behandling af en handicappet kvinde, som blev foreviget med skjult kamera var fuldstændig utilgivelig og urimelig.

Situationen omkring de to stationer peger på tre forhold.

For det første politiet har ikke ressourcer nok til at holde hashhandlen i ave – der skal tilføres flere mandskabsmæssige ressourcer til Københavns Vestegns Politi.

For det andet der er behov for at etablere mobil overvågning, der kan afsløre hashhandlen fuldstændig som TV2 gjorde det forleden.

For det tredje – der er behov for længere straffe til personer, som sælger hash herunder udvisning af personer uden dansk statsborgerskab.

Vi må ikke tolerere salg af hash. Hashsælgernes adfærd skaber utryghed for borgerne, og pusherne skal ikke bruge stationerne som salgssted.

5 kommentarer om “Hashhandlen skal standses”

  1. Jette siger:

    Jeg kan kun give dig meget ret, Kenneth K Berth. Der skal absolut skrides til meget mere konsekvente handlinger over for denne etablerede kriminalitet.
    Der skal absolut sættes mange flere ressourcer af, end der er for nuværende, og der skal ses mere politi på gaden.
    Det nytter ikke, at borgmesteren vil stå med en løftet pegefinger imod dem, som har del i denne handel. Det svarer jo til at bede en teenager om at gå i seng kl.21 hver dag, fordi vi voksne ved, at det er det sundeste for dem, men så ved vi jo godt, hvilken finger vi får sendt tilbage.
    Sæt nu bare de ressourcer ind, som der hele tiden bliver talt om, så vi kan få fjernet mest muligt af problemerne i både Hede-/Magleparken og ved Skovlunde og Malmparken station, så borgerne kan føle sig mere trygge igen.
    Stop nu med at remse mulighederne op, gå dog ind og sæt i gang med dem i stedet for! Og den der med “at samle i bunker”, kan vi borgere jo ikke bruge til noget, for de “bunker”, som bliver samlet, de bliver åbenbart samlet igennem flere måneder. Måneder, hvor vi borgere går og føler os utrygge og ikke kan mærke, at der sker en pind.
    Få nu gang i de synlige tiltag, så vi ved, at I er der for derude, politi og borgmester!

  2. jørgen flyr siger:

    Hash kan i de rette mængder dæmpe folks nervøsitet over at DF vil skærpe flere SS-metoder, overvågning og justitshetz. Hvad så med tærklæderne- hvem og hvad bliver det næste, de finder på?

    Hvorfor hetze mod hash og hashbrugere som noget farligt, for det er ifølge undersøgelser og sagkundskab kun meget få der bliver syge af det. Skal der ikke snart oprettes kz-lejre for alle brugere af stoffer. Alkohol og sukker er mere udbredt og har endnu flere ofre, for ikke at tale om cigaretter, som også får slået folks helbred i stykker og belaster sygehusvæsenet med kræftpatienter.

    Kunne vi snart få noget effektivt medicin til alle disse DF-tosser, som ønsker større had og paranoia i samfundet. Jeg ønsker DF’erne mere kærlighed, tolerance og empati – et liv som som de ikke føler sig truet af.

  3. Jette siger:

    Jørgen Flyr, du burde skamme dig og sende dine hjerne tilbage til det hul, hvor den kom fra. Hvordan kan du i den grad tillade dig at negligere følelserne fra mange skræmte forældre og ældre mennesker og beboere fra de berørte områder.

    Den her problematik handler hverken om DF, køberne af hash eller virkningen af hash. Det handler udelukkende om de iskolde, koldblodige, ligeglade sælgere, som bevæger sig i samme område som mange, mange små børn og unge mennesker. Der har været trusler. Der har været slåskampe. Der har været brug af knive. Der har været voldstilfælde.

    Hvornår er det et lille uskyldigt barn, som kommer i vejen for en kniv eller et andet våben, som muligvis betyder enden eller et handicap på et uskyldigt barn.

    Hold din mund og bland dig udenom denne debat, hvis du kun er ude på at provokere med ligegyldigheder.

  4. jørgen flyr siger:

    DF er jo ved at udarte sig til vaskeægte sharia på dansk. De eneste følelser de giver udtryk for er had og angst, i stedet for at forholde sig til realiteter og fakta.

  5. Jette siger:

    Forhold dig til, at der bliver snakket om, at vi, forældre, børn, ældre osv. gerne vil have fjernet denne omfattende handel, med de konsekvenser som den bringer med sig, i stedet for at køre væk fra emnet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *