Afrensning af graffiti
Debat Mette Hedegaard spørger i Ballerup Bladet uge 41 til den ekstra indsats omkring afrensning af graffiti, som en enig kommunalbestyrelse har vedtaget.

Jeg synes, det er godt, at vi gør en ekstra indsats omkring fjernelse af graffiti. Graffiti signalerer, at det er ”de forkerte”, der sætter dagsordenen i byen.

Vi har valgt en model, hvor vi ansætter en fast medarbejder til opgaven med graffitifjernelse. Der er tale om en nyansættelse – og en udvidelse af den ressource, vi anvender i dag.

I den ideelle verden ville der være faste job til alle, men sådan ser verden ikke ud i dag. Der er desværre alt for mange ledige…

Vi giver ledige borgere, der er i aktivering, mulighed for, at de kan medvirke til opgaveløsningen med graffiti.

De aktiveringstilbud, vi tilbyder vores borgere i Ballerup Kommune, skal naturligvis give mening i forhold til at øge borgernes muligheder for at komme ind på arbejdsmarkedet igen.

For at kunne varetage opgaven med graffitifjernelse får den ledige en uddannelse i dette. Hermed så øger den ledige sine formelle kvalifikationer og muligheder for at komme i arbejde igen.

Så der er tale om en win-win situation, hvor ledige får større chance for at komme i arbejde, og vi får en by med mindre graffiti.

LÆS OGSÅ: Mette Hedegaards indlæg ‘Er gratis arbejdskraft socialdemokratisk politik?’


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

2 kommentarer om “Afrensning af graffiti”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *