Så blev bunden nået
Fodbold Det gik egentlig ok i 1. halvleg med BGA, men i 2. halvleg var energien pist væk.

Danmarksserien: Ledøje/Smørum-BGA 0-2 (0-0). 0-1 (69), 0-2 (92).

»Jeg tror ikke jeg fornærmer nogen, når jeg påstår, at det var den ringeste kamp der er spillet i mange år på Smørum stadion.«

Sådan indleder Peter Wagner sit referat af LSF’s kamp i weekenden mod BGA. Og han fortsætter:

»Som cheftræner Kim Kjærsgaard sagde til spillerne efter kampen i omklædnings-rummet, har han aldrig set et sådant kollaps som den 2. halvleg, der blev spillet denne lørdag. På en eller anden måde var der ingen energi – ingen motivation og det hele løb bare ud i sandet. Hvad der helt præcist er galt, er det svært at svare på og der er nok ingen der kan løse det andet end spillerne og trænerstaben.«

Egentlig blev der spillet en fornuftig 1. halvleg. Et yderst påpasseligt forsvar godt styret af kaptajn Kasper Gram-Jensen, som klart var LSF’s bedste på dagen, gjorde, at det blev en halvleg uden nogle egentlige store chancer til nogen af holdene.

Men i 2. halvleg var al energi væk.

Peter Wagner slutter sit referat af sådan her:

»Men drenge: Giv den én på kasketten til træning i næste uge og giv os så en seværdig kamp næste søndag i Nexø. Vi er 10 kampklare tilhængere, der allerede fredag drager til klippeøen – og vi skal nok gå hele vejen sammen med jer.«

Næste kamp er ude mod NB Bornholm kl. 13.30 på søndag.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *