U17 tilbage på sporet
fodbold BSFs U17-piger tabte i forrige weekend til Hillerød, så denne weekend var der pres på for at få point med hjem, da de drog til Hjørring.

Det var dog hjemmeholdet, der kom bedst fra start, men BSF fik stille og roligt arbejdet sig ind i kampen. Og da Agnete Nielsen lavede en fantastisk afslutning, der snød hjemmeholdets keeper, stod den 1-0 til BSF.

I det 35. minut forfulgte Christina Graversen en forholdsvis ufarlig bold og pludselig lå bolden i nettet og måltavlen viste 2-0. Samme stilling som ved pausen.

BSFs sidste 45 minutter viste endnu engang, at holdet har potentiale til mere.

»Når dette meget nye sammensatte hold har fundet hinanden vil vi kunne være med blandt de bedste. Vi er der ikke endnu, men er godt på vej i rigtige retning,« siger træner John Froman.

Michaela Schnack bragte holdet foran 3-0 efter et hjørnespark, og med 10 minutter tilbage tog Silke Seland en flot solotur og sparkede bolden i nettet til slutresultatet 4-0 til BSF.

Dagens bedste BSF spiller blev Agnete Nielsen, men også Esther Røhn viste stor styrke

Næste kamp er på søndag, hvor BSFs U17-piger hjemme tager imod Lyseng IF.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *