Basket for udviklingshandicappede
basketball Som noget nyt har Jonstrup Basketball Klub
i samarbejde med den Fælles Kommunale Idrætspulje
valgt at starte et hold for udviklingshandicappede børn i alderen 7-14 år.

Jonstrup Basketball Klub er en lille klub, med et herrer- og damehold, som begge spiller i 2. division.
Derudover er der hold fra U8-U14 og et U18 hold.

For 1 1⁄2 år siden oprettede klubben et fitnessbasket hold, hvor fokusområdet ligger på de lidt ældre (+25). Sidste år startede de et Nano-basket hold, som er for de helt små (3-6 år) med forældre. I år er det så et hold for personer med udviklingshandicap, der oprettes i klubben.

»Jonstrup Basketball Klub ønsker, at alle skal have mulighed for at opleve glæden ved spillet,« siger Lene Martens fra Jonstrup Basketball Klub og fortsætter:

»Til dette hold vil der i nogle øvelser være brug for forældrene. Det er noget, vi også har haft stor glæde og succes med på vores Nano-basket hold.«

Jonstrup Basketball Klub holder åbent hus søndag den 14. september klokken 10 til 12 i Østerhøjhallen, Klakkebjerg 4, Ballerup. Her har man mulighed for at høre mere om holdet, der forventes at begynde onsdag den 17. september klokken 17.30 til 18.30.

Læs mere på klubbens hjemmeside: www.jonstrupbasket.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *