Skævvridning af sundhedsområdet
Debat Så skal der spares på de svageste og mest sårbare i samfundet.

De psykisk syge. Man fristes næsten til at sige igen. Region Hovedstaden vil skære 43 millioner på budgettet for psykiatri.

De mest plagede, de, som ikke kan forsvare sig selv, må holde for.

Til trods for de pæne ord i både folketing og regionsråd, skal der lukkes akutmodtagelser, åbningstider skal indskrænkes og sengepladser skal nedlægges.

Jeg vil opfordre vore lokale politikere til at tænke sig om mens tid er. Jeg tænker her specielt på socialdemokraternes ordføre i Region Hovedstadens psykiatriudvalg, Hanne Andersen, som har udtalt:

”Jeg ville hjertens gerne friholde psykiatrien, men hvad vi ikke skærer på psykiatrien skal vi jo så hente i andre sygdomsgrupper, som også mangler penge.”

Måske Hanne, men hvorfor skal psykiatriområdet bære 14,3 procent af besparelserne, når dette område kun udgør 8,6 procent af budgettet?

Det er endnu en skævvridning af sundhedsområdet og jeg vil opfordre alle, som har mod og mandshjerte til at protestere mod at det igen går ud over de svage.

1 kommentar om “Skævvridning af sundhedsområdet”

  1. Hanne Andersen siger:

    Nedenstående er sat ind under debat fra den 8. september 2014, hvor jeg svarer Erik Frandsen, som en fortsættelse, da Der nu er indået Budgetaftale.
    Psykiatrien i Region Hovedstaden får et gevaldigt økonomisk løft på 121 mio. i 2015
    Budgetaftale 2015 er kommet godt fra start, skal endelig vedtages af regionsrådet den 23. september. Udover midlerne fra saltspuljerne, tilføres psykiatrien 42 mio. I mit svar til Erik Frandsen nævnte jeg: – forslagene indeholdt både spareforslag og omprioriteringer. Det behøver ikke at betyde at indsatsen over for mennesker med psykisk sygdom bliver ringere samlet set. Psykiatrien kommer samlet set styrket ud af budgetforhandlingerne.
    Det har været en flot proces, der er kørt af den socialdemokratiske ledelse (Sophie Hæstorp Andersen), men også godt at de partier, udover S, V, C, DF, B, SF, LA der er med i budgetaftalen, ”VIL” psykiatrien. Ærgerligt at Ø ikke ønskede at deltage i budgetforliget.
    Udover aftalen sker der jo allerede massive investeringer i nybyggerier og renoveringer. Vi bygger hospitaler for kvalitetsfondsmidler, men Ny Psykiatri på Bispebjerg og Psykiatrisk Center i Ballerup er midler vi selv skaffer. Byggerier som kan være med til at sikre moderne rammer, der kan understøtte større kvalitet i behandlingen over for patienterne. Vi ved at bedre fysiske rammer, kan være med til at mindske tvang og med til sikre medarbejderne mere tryghed i arbejdet.
    Aftalen indeholder, en styrkelse af den ambulante behandling for børn og unge i Nord, hvilket gør at de fleste børn og der har brug for en psykiatrisk indsats kan bevare tilknytningen til skole, kammerater og familien. Vi samler derfor specialerne, hvor børn og unge der har behov for indlæggelse, indlægges på Glostrup, som i dag.
    Hele den ambulante behandling styrkes med OP-Teams og Opus-teams til unge, da de fleste mennesker med psykisk sygdom bør behandles så tæt på deres dagligdag som muligt.
    Er det mennesker uanset alder der er meget syge og har behov for indlæggelse, skal det være der hvor højeste den faglighed er i forhold til de meget svære psykiske sygdomme. Vi udvider antallet af intensive senge, ved at ændre fra åbne til lukkede afsnit, hvor der sker en opnormering af personalet.
    Andre gode indsatser som ”ansatte med brugerbaggrund”, ”Klinik for traumatiserede flygtninge udvides”, ”Samarbejdsprojekter med kommunerne”. Læs mere http://www.regionh.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *