Stor forsinkelse på broarbejdet
broarbejde-hold-an-vej-copy.jpg
Trafikanterne må væbne sig med tålmodighed. Broarbejdet på Hold-an Vej bliver nemlig ikke færdigt foreløbig. Foto: Arkivfoto
Renovering Det var meningen af S-banebroen på Hold-an Vej skulle have været færdigt i sidste uge. Men som mange nok har opdaget, er det ikke tilfældet.

Vejen er stadig indsnævret til én kørebane i hver retning, og man må stadig kun køre maksimalt 40 kilometer i timen. Renoveringen er nemlig ikke gået helt efter planen.

Støbearbejdet på broen betød store gener for S-togtrafikken, fordi der faldt støberester ned på skinnerne. Derfor har man været nødt til at flytte en del af arbejdet til om natten, forklarer Ballerup Kommune i en mail til avisen.

Samtidig har overbetonen på broen vist sig tykkere end forventet, så støbearbejdet kommer også til at foregå på en anden måde end først planlagt.

Disse problemer lagt sammen betyder, at broarbejdet bliver voldsomt forsinket – og kommunen forventer nu først arbejdet afsluttet 30. september.

For at mindske generne for gående og cyklister har man nu udvidet stien rundt om arbejdsområdet med 40 centimeter.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *