Efterårsferien på Ballerup Museum
Ballerup-Museum-gamle-skole-copy.jpg
I ’den sorte skole’ underviser den bestemte frk. Kvist. Vær med torsdag og fredag i efterårsferien. Foto: Lars Johnsen
Gamle dage I efterårsferien byder museet på gratis aktiviteter, hvor familien på tværs af generationer kan opleve barndommen gennem 1900-årene.

Tirsdag den 15. og onsdag den 16. oktober er der bedsteforældredage, hvor bedsteforældre og børnebørn sammen kan gå på opdagelse i barndommen, som den var for 50+ år siden. Man kan lave påklædningsdukker, lege indianer med hjemmelavede buer, skrive med pen og blæk, læse i Puk-bøger og meget mere.

Det foregår i Skolestuen på Pederstrupgaard i tidsrummet 10-15.

Torsdag den 17. og fredag den 18. oktober kan man prøve kræfter med ’’den sorte skole’’ under ledelse af den bestemte frk. Kvist.

Eleverne synger samlesang, skriver skønskrift med pen og blæk og bliver hørt i naturhistorie. Alle deltagere bliver klædt i dragter anno 1910 og får tildelt nye gamle navne.

Mødested: Skolestuen på Pederstrupgaard begge dage klokken 10.40. Varighed: 1,5 time. Alder: 5-12 år. Max 10 deltager pr. dag – efter først til mølle princippet.

Hele efterårsferieugen er der prøv selv-aktiviteter i skole- og legetøjsudstillingen på Pederstrupgaard. Børn og voksne kan skrive med griffel på tavler, tegne, prøve historisk tøj og lege med gammeldags legetøj.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *