To pokaler til U9-drengene fra LSF
LSF-U9-drenge-1-copy.jpg
U9-drengenes første store fodboldturnering endte med flotte guldmedaljer til det ene af to hold.
fodbold Ledøje Smørum Fodbolds årgang 2006 (8 år) debuterede med stor succes med to hold i Nordens største ungdomsfodboldturnering ’Vildbjerg Cup’ i Vildbjerg ved Herning, der afholdes i første weekend i august.

Det ene hold vandt alle deres tre indledende kampe og blev puljevinder uden at lukke et eneste mål ind. Holdet gik videre til 8-delsfinalen i A-rækken – tabte den desværre til Slagelse – men fik en flot puljevinderpokal.

Det andet hold blev samlet nummer tre i deres pulje og gik videre til Dominus Cuppen, hvor de gik hele vejen til finalen og vandt landskampen over et hold fra Estland.

Det var årgang 2006’s første store fodboldcup, med overnatning på LSF’s ’egen’ camping plads: ’Smørum Park’ – og hvilken succes det blev.

»Det var en fantastisk tur for alle, både deltagere og medrejsende forældre. Der var en god stemning og opbakning til alle de 12 deltagende LSF hold – og vejret viste sig også fra sin ’nådige side’,« fortæller U9’ernes træner Michael Frederiksen og holdleder Tina Frederiksen.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *