Det blev en stor succes og i årene efter blev der udvidet med 86 km. og 136 km. ruter. Da Parkskolen blev nedlagt som skole, flyttede arrangementet til Kulturhuset i Smørum.
»Årets store nyhed er, at målet fremover er flyttet til Flyvestation Værløse, så løbet slutter med en tur op og ned ad startbanen, og opløb ved en af hangarerne. Her afholder Furesø Kommune samme dag Store Cykeldag, så der bliver masser af liv og musik i målområdet,« siger Gunnar Brüsch fra arrangørgruppen.
Igennem årene er løbet vokset stille og roligt, og sidste år var der med de 400 der mødte op på selve dagen, tilmeldt over 1000 personer.
Tilmeldingen sker via hjemmesiden www.bsr.dk og her kan man også læse meget mere om arrangementet.
Løbet finder sted søndag 14. september. Deltagerne på 136 km. ruten ruller afsted som de første klokken 8.00, 86 km. som er den rute hvor der er flest startende, bliver sendt af sted klokken 8.30 mens 36 km og 16 km bliver sendt af sted klokken 9.00 og 9.30.
»Vi håber igen i år at se mange glade deltagere fra Ballerup-området, hvor holdet fra Ballerup Bodega har været med til at skabe feststemning igennem alle 23 år,« siger Gunnar Brüsch.