Jobcentret søger mentorer til unge
Jobcenter-Ballerup1.jpg
Hvis man vil gøre en forskel og måske hjælpe en ung på rette uddannelsesvej, så kan man blive mentor. Jobcenter Ballerup søger mentorer til 20 unge, som begynder på TEC Ballerup til oktober. Foto: Arkivfoto
Hjælp Et nyt mentorprogram skal hjælpe udsatte unge bedre igennem en uddannelse.

Det kan være en barsk omgang at gennemføre en uddannelse. I hvert fald hvis man måske ikke har den familiære tradition og opbakning til at videreuddanne sig. Derfor falder mange unge fra, hvis de overhovedet får begyndt på en uddannelse efter folkeskolen.

Men det vil Jobcenter Ballerup gøre noget ved. Derfor sætter centret nu gang i en mentorordning, der skal hjælpe de unge med svag uddannelsesmæssig baggrund og opbakning til at få lidt lettere ved at gennemføre.

Nødvendig back-up

Det handler konkret om unge der til oktober begynder på TEC Ballerup og som har brug for en person, som kan hjæpe dem. Mentorerne skal være frivillige over 18 år, der har lyst og overskud til at være rollemodel og samtidig komme med den hjælp og back-up som er nødvendig for de unge.

I alt 20 unge er udvalgt til at have mentorer og Jobcentret håber, at man kan rekruttere alle slags mentorer med hensyn til alder og baggrund.

»Vi har fået midler fra beskæftigelsesrådet til denne mentorordning, der skal være helt frivillig. Det drejer sig om 20 unge, der har en historik og som nu har brug for at komme i gang med en uddannelse. Så vi skal bruge folk, der kan bakke dem op og hjælpe dem i det daglige. Det er vigtigt, at det ikke er »professionelle« men derimod frivillige, der gør det fordi de har lyst, ikke fordi de får penge for det,« siger Tine Theil Berg, mentorkoordinator i Jobcenter Ballerup.

Skal holde ved

Mentorerne får et kursus, hvor de får indsigt i, hvad det vil sige at være mentor og får desuden adgang til god faglig sparring og erfaringsudveksling. Det er forventet, at mentorerne skal bruge i omegnen af et par timer om ugen på deres mentee.

»Det er vigtigt, at det er folk, som kan forpligte sig. Forsøget løber over et år, og det er optimalt, hvis mentorerne ikke bakker ud midt i det hele. Det er ikke det, som disse unge har brug for. Selvfølgelig er man ikke stavnsbundet og der kan komme ting i vejen der gør, at man må stoppe. Men som udgangspunkt skal man holde ved i et år. Derefter er forsøget slut, men vi oplever ofte, at der opbygges en relation mellem mentor og mentee, så de fortsætter kontakten. Men det er så på egen hånd og udenom Jobcentret,« siger Tine Theil Berg.

Hvis man er interesseret i at yde en ekstra indsats og måske gøre en forskel for en ung, så kan man møde op til informationsmøde torsdag den 28. august eller tirsdag den 2. september klokken 17-19 og høre mere. Det foregår på Jobcenter Ballerup, Baltorpvej 156. Her vil man kunne høre mere om, hvad der kræves af en mentor og hvad man får ud af at melde sig.

Tilmelding skal ske hos Tine Theil Berg på telefon 44776549 eller på mail ttb@balk.dk.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

2 kommentarer om “Jobcentret søger mentorer til unge”

  1. Gitte Ivanhoe Aagaard siger:

    Hej Tine,

    Ja jeg tror på, at jeg vil være rigtig god til dette arbejde med unge mennesker. Jeg er rolig og kontant. Men vil kun de unge mennesker det bedste på deres vej. Jeg har utrolig meget erfaring med livet ude omkring mig. Ikke mindst i forbindelse med et af mine børn som er socialpædagog og vi har talt meget om alle mennesker, unge som gamle og deres liv fremover.
    Jeg har været ansat i Ballerup Kommune i 30 år.
    Problemet er bare
    , at jeg er ansat i Ballerup kommune med fuld løn året ud og går på tjenestemandspension pr. 1. januar 2015 efter 30 års ansættelse.

    Jeg har fået denne ordning pga. min plejecenterleder og min kemi ikke var ok mere, og efter min kræftsygdom i 2012 blev den rigtig meget dårlig – jeg havde ondt i maven hver dag jeg gik på arbejde – hun jagtede mig – havde ingen empati, medfølelse o.s.v Kan i dag ikke forstå Ballerup Kommune har sådan en leder på et Plejecenter – før var det et rigtig populær Plejecenter blandt de ældre borgere i Ballerup.

    Jeg vil rigtig gerne hjælpe jer efter 30 år i Ballerup Kommune – men ved ikke om det er ok fra kommunens side.

    Jeg håber på et positivt svar!

    Mange venlige hilsner fra
    Gitte Aagaard

    gaagaard@websped.dk

  2. Musa Kekec siger:

    Kære Gitte

    Jeg beundres af din personlighed, når jeg læser at du tilbyder dig og dine mange erfaringer som mentor for personer, der vil få gavn af dette trods den svære helbredsmæssige situation du står i. Du viser vejen for en masse andre borgere ved at tage et ansvar og gå forrest.

    Jeg håber at du vil kontakte Tine Theil Berg på mail eller telefon så vores unge kan få gavn af både din personlighed og faglighed.

    Mh
    Musa Kekec

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *