Badmintoncamp gav sved på panden
badminton-talentcamp2014-copy.jpg
Badminton Måløv Badminton Club åbnede i sidste uge af sommerferien Måløvhallen.

21 unge fra hele kommunen svingede i fire dage ketsjeren og fik masser af sved på panden i den sommervarme badmintonhal.
Temperaturen var høj i hallen, og mens andre unge valgte at ligge på stranden eller nyde det gode vejr på andre måder, knoklede de unge i alderen 10 til 15 år i Måløvhallen.
Klubbens trænere Simone Christiansen, Kasper Stisen og Michael Stensig stod for to timers daglige badmintonoplevelser til de unge, der havde meget forskellige udgangspunkter i forhold til fjerbolden. Nogle havde spillet badminton i forvejen og benyttede campen til at komme i gang med træningen lidt før deres kammerater, mens andre ikke havde dyrket organiseret badminton og bare ville have en sjov sommerferie-oplevelse.
»Det har været fantastiske fire dage,« fortæller træner Kasper Stisen, der oplevede en masse motiverede unge, der knoklede og samtidig havde det sjovt.
»Campen er en fed måde for de unge at stifte bekendtskab med badmintonsporten uanset om man har spillet før eller ej,« fortæller han.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *