Ny hofte stoppede ikke Leifs cykel-iver
Frivillighedsblomsten-5.jpg
Fem dage efter at have fået ny hofte var Leif Knudsen fra Cykelcafeen tilbage i sadlen.
Frivillighedsprisen Leif Knudsen fra Cykelcafeen fik Frivillighedsblomsten på Frivillig Fredag.

Under Frivillig Fredag for nylig blev Leif Knudsen hædret med Frivillighedsblomsten.

Han fik blomsten som anerkendelse for sit engagement i Cykelcafeen, som skal passes – selv med ny hofte.

Det lyder som en mindre mirakelhistorie, men blot fem dage efter at have fået en ny hofte var Leif Knudsen tilbage i cykelsadelen. Faktisk var han allerede tilbage i de vante omgivelser af Cykelcafeen i Ballerup tre dage efter sin udskrivelse fra hospitalet.

Det vidner om engagement, og forrige fredag eftermiddag blev Leif Knudsen hædret med Frivillighedsblomsten, da borgmester Jesper Würtzen dukkede op i Centrumgaden under Frivillig Fredag.

»At Leif er tilbage tre dage efter sin udskrivelse fra hospitalet, fortæller meget om det helt specielle og gribende engagement som Leif har for det frivillige arbejde i Ballerup Kommune. Det er ildsjæle som Leif, som er med til at gøre en forskel her i kommunen,« udtaler borgmester Jesper Würtzen i en pressemeddelelse fra Ballerup Kommune.

En solstråle

De frivillige kræfter, der bliver lagt i Cykelcafeen, har tydeligvis givet pote. Deltagerantallet er steget betydeligt.

»Cykelcafeen er lidt af en solstrålehistorie om det frivillige arbejde. Den startede med ganske få deltagere, men har i dag vokset sig større, så der nu deltager mellem 30-40 på hver eneste cykeltur,« siger Connie Hartz, der er formand for Frivillighedsrådet i Ballerup Kommune.

Frivilligblomsten bliver givet til en person, der har gjort en forskel i hverdagen som frivillig et sted i Ballerup. En der hjælper til, får tingene til at ske, eller på anden måde gør en forskel, der kan mærkes.

Frivillighedsblomsten-3


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *