BFC Lundegården gjorde det igen
BFC-Lundegården-årgang-2000-copy.jpg
Der var guld til årgang 2000. Fra venstre: Magnus Ishøy, Mads Heinsøe, Sebastian Sørensen, Jesper Kristensen, Christian Svendsen, Per Kristensen (holdleder), Mads Simonsen, Oliver Møller Hansen, Laurits Høgsbro, Jeppe Kiel Rasmussen, Dennis Laursen (træner). Forrest: Rasmus Ginnerup. Foto: Privatfoto
Fodbold Igen i år deltog BFC Lundegården i det store internationale stævne, Vildbjerg Cup, i dagene 31. juli til 3. august i den lille by Vildbjerg tæt på Herning.

I alt deltog over 700 hold i stævnet og BFC Lundegården stillede i år med syv hold; drenge årgang 2003, to drengehold årgang 2002, to drengehold årgang 2000, piger årgang 2002 og piger årgang 2000.

Der blev spillet gruppespilskampe allerede fra torsdag eftermiddag fortsættende over fredag og lørdag, hvor det henad aftenen stod klart, at BFC Lundegården havde to hold med i semifinalerne: Førsteholdet for U13 og U15 drengene.

Flot andenplads

Drengene fra 2002 skulle op mod Hobro. Den ordinære kamp endte uafgjort, så de fortsatte til straffesparkskonkurrence. Her faldt det ud til Lundegårdens fordel, da Hobros sidste forsøg blev sendt flere meter ved siden af målet.

Det betød finalekamp mod Slagelse, men desværre slap kræfterne op, og kampen blev vundet af Slagelse med 3-0.

Det blev til et flot andenplads ud af i alt 15 deltagende hold i rækken. Præstationen bliver ikke mindre af, at de hold, som drengene spillede mod, alle var fra superligaklubber.

BFC-Lundegården-Årgang-2002-copy

U13 drengene fik en flot andenplads ved årets Vildbjerg Cup. Bagerst fra venstre: Oscar Salling, Jakob Larsen, Daniel Storm, Lucas Hastrup Hansen og Niklas Jakobsen. Forrest fra venstre: Noah Salling, Noah Olesen, Emil Poulsen, Andreas Hauritz.

U15 gulddrengene

For årgang 2000 blev semifinalen et møde med tyske Tensfeld, som de slog overlegent med 5-0.

I finalen stod de overfor endnu et tysk hold, SSV Güster. I øvrigt de selvsamme modstandere, som drengene stod overfor sidste år, da de vandt Vildbjerg Cup første gang.

Kampen blev primært spillet i silende regn og var i første halvleg en noget nervøs affære. Imidlertid fik de styr på nerverne og fik hul på bylden, så da kampen blev fløjtet af var sejren på 2-0 i hus.

»Afslutningen på en fantastisk sæson, hvor holdet ikke har tabt en eneste af sine kampe. Det lover godt for det fremtidige samarbejde for årgang U15 i Ballerup Fodbold Alliance. Et samarbejde på tværs af fodboldklubberne i Ballerup, der sigter mod fastholdelse af kommunens ungdomsspillere i de fire lokale klubber samtidig med vi skaber rammerne for talentudvikling af spillere og trænere så vi på sigt kan få divisionsfodbold tilbage til Ballerup,« siger Henrik Møller Hansen, næstformand i BFC Lundegården.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *