Seniorer skal i gang
motion Selvom man bliver senior, er der ikke noget til hinder for at man kan dyrke motion.

Det mener man også hos Senior Idræt Ballerup, der begynder deres nye sæson i begyndelsen af september måned.

Man kan dyrke gymnastik, volleyball, badminton, tennis, bordtennis og mange andre ting og der trænes forskellige idrætsgrene mandag, tirsdag eller onsdag på Tapeten og ekstratræning torsdag i Volleyball på Solvej.

Den store sportshal i Tapeten er indrettet til, at der kan være rigtig mange til træning, så derfor opfordrer Senior Idræt Ballerup så mange som muligt til at møde op.

Der er nemlig mange grunde til, at seniorer, ligesom alle andre aldersgrupper, skal være fysisk aktive. Det er aldrig for sent at dyrke motion og komme i gang, og derfor pointerer man fra foreningens side, at det er vigtigt, at idræt bliver en aktiv del af hverdagen for seniorer.

På Tapeten kan man træne hver mandag og tirsdag klokken 9.30-10.30 og onsdag klokken 9-10. Her kan man træne afspænding, volley, dart, tæppecurling, badminton, tennis og bordtennis. Der er desuden træning i Volleyball i hallen på Solvej 6 i Ballerup torsdag klokken 9-10.30.

Vil man vide mere, kan man kontakte formand Lisa Arvedsen på 25794365 eller på mail, arvedsen@ab-bolignet.dk. Programmet kan også ses på www.tapeten.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *