Folkeskolereformens åbenlyse mangler
Debat Lige inden skolerne rundt om i landet slår dørene op til et nyt skoleår og begynder implementeringen af den nye folkeskolereform, så tillader jeg mig at komme med min egen betragtning af denne reform.

Som forælder til to skolebørn, den ældste skal i gang med sit fjerde år, mens min yngste skal starte i skole og bliver dermed den første årgang med den nye reform. Det bliver da helt sikkert spændende, men jeg har nogle generelle betænkeligheder der som far gør mig dybt bekymret for mine børns skolegang og folkeskolens fremtidige fundament.

For overordnet set, så synes jeg ikke at reformen gør noget ved folkeskolens største udfordring, som er respekten, eller manglen på samme.

Samfundets respekt for lærergerningen som helhed og folkeskolen som institution i særdeleshed, er uhyre lav. Det smitter beklageligvis af på den måde både elever, forældre, skoleledelser og politikere agerer. Alt for få ser på lærerne som de retmæssige autoriteter de er, og desværre gør mange lærer det heller ikke.

Elever og forældre stiller i større og større grad spørgsmålstegn ved lærernes dispositioner i hverdagen og den stigende tendens til, at alt er til debat, er i mine øjne det der underminerer folkeskolens fundament.

Disciplin, respekt og ikke mindst selvdisciplin er ord som har fået en negativ klang i manges øre! Men hvorfor det? Disse tre ord burde være søjler hvorpå folkeskolen hviler. Ikke kæft, trit og retning som for 50 år siden, men stadigvæk derhen ad.

Når lærerne taler og underviser så er eleverne så disciplinerede at de holder kæft og rækker hånden op hvis de vil spørge om noget. De respekterer at når lærerne siger at tingene er på en måde, at så er dette ikke til debat. Og ikke mindst selvdisciplinen til at behandle andre som man selv ønsker at blive behandlet.

Det samme kan siges om forældrene. Hav dog disciplinen til at respektere lærernes beslutninger og i særdeleshed selvdisciplinen til at se indad og indse at jeres børn måske ikke er verdens centrum og ikke har brug for at blive curlet og håndholdt igennem livet.

Og skoleledelserne skal have modet til at sætte konkrete og håndfaste rammer. Have disciplin, respekt og selvdisciplin nok til at stå fast i opbakningen til lærernes beslutninger og implementer nogle principper for sanktioner på skolerne, der gør at curlingforældre bliver nød til at tage ansvar for deres børn.

Sidst og ikke mindst skal politikere, lokalt og ikke mindst nationalt træffe beslutninger der bakker op om disse. Faglige reformer er udmærkede, men hvis folkeskolen er blottet for disciplin og respekt, er det i min verden omsonst.

Folkeskolen har brug for en tillidsreform som bygger på disciplin, respekt og selvdisciplin, for ellers kan vi glemme alt om at børnene når den faglighed vi alle ønsker de skal besidde, og heri ligger reformens åbenlyse mangler.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

1 kommentar om “Folkeskolereformens åbenlyse mangler”

  1. Jette siger:

    Til Martin Jonassen
    Jeg er meget enig med dig langt hen ad vejen omkring “Folkeskolens åbenlyse mangler”.
    Der burde være mere respekt over for lærerne med tanke på det, som de yder for vores børn. Og lærerne burde ikke skulle finde sig i så meget, som de skal i dag fra både børn og forældre. Der burde være sanktioner, som kan udføres hurtigere, hvis en forælder eller et barn er trådt over grænsen. Chancer bliver der ofte givet for mange af.
    Og lærerne burde også blive og være bedre rustet til at turde sig fra, når NOK ER NOK.
    Og det er sandt, at alt ikke er til debat, eller ikke burde være det, men ved du hvad Martin, den del må stå for jer politikeres egen regning, for I har nu engang formet den moderne skole til det, som den er i dag. Børn skal være så og så medbestemmende og have så og så meget medindflydelse. Hvad I aldrig har overvejet, er, at børn rent faktisk ikke er modne eller egnede til at have så meget medindflydelse, da deres verden er meget snæversynet. Vi har mange dygtige børn med gode meninger og holdninger, men ofte er de baseret på en urealistisk tankegang.
    Men I politikere har givet de unge chancen for at tale højt, og så må I tage, hvad det medfører.
    Hvad jeg overhovedet ikke bryder mig om, er, når du bruger udtrykket “curlingforældre”. Det er et meget nedsættende ord om forældre, og det er blevet et alt for moderne udtryk at bruge.
    Der findes ikke curlingforældre. Forældre agerer, som de gør i dag, fordi der bliver stillet de krav til at få familielivet til at fungere, som gør. Forældre i dag lider stort under deres samvittighed over for, hvordan deres børn har det, fordi de får lov til at have mindre og mindre tid sammen med dem.
    Moderne forældre bliver bombarderet med, hvad der er rigtigt at gøre i forhold til deres børn, men når de så ikke føler, at de kan leve op til alle disse forventninger, så prøver de at hjælpe og holde øje med deres børn på andre måder, som de føler, er de rigtige.
    Lad være med at kalde moderne forældre for curlingforældre, for det er blot forældre, som prøver at være forældre i et samfund, som gør det svært at være i den rolle. Respekter hellere, at der findes mennesker, som stadig har lyst til at være i den rolle, og så prøv at møde deres verden med forståelse og indsigt, for så ville noget af usikkerheden omkring rollen måske forsvinde, og så ville forældre i større grad vinde tillid til samfundet igen og de mennesker, som lever i deres lille samfund, og så ville disse forældre ikke have det så svært med at sende deres børn ud i samfundet til disse mennesker.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *