Vidner hjalp med opklaringen
Politi Et billede taget med et vidnes mobiltelefon førte til, at politiet fandt frem til føreren af den bil, der for tre uger siden var involveret i et trafikuheld i Ballerup

I sidste uge kunne man her i Ballerup Bladet læse, at politiet efterlyste vidner til et trafikuheld i Ballerup den 16. juli.

Ballerup Lokalpoliti fik flere henvendelse, efter at artiklen havde været bragt. Og det var så heldigt, at to af de personer der henvendte sig, havde overværet uheldet, hvor en mandlig bilist og en kvindelig knallertkører kørte sammen i krydset Vestbuen/Baltorpvej.

Den ene af disse to vidner havde taget et billede af ulykkestedet, hvor man kunne se bilens nummerplade, så bilens ejer kunne identificeres – og sagen dermed blive opklaret.

Ballerup Lokalpoliti er glade for hjælpen, og roser vidnet for at have reageret så snarrådigt i situationen.

Men må man som privatperson gøre disse optagelser?

»Ja, det må man gerne. Det gælder i alle sammenhæng: uheldssituationer som i sagen her, eller i forbindelse med indbrud, tyveri, vold mm, hvor man sikre optagelser af gerningsmand , køretøjer eller situationer. Her må man gerne optage og videregive optagelser til politiet og dermed medvirke til sagens opklaring,« fortæller Tom Hansen fra Ballerup Lokalpoliti.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *