Oktober måneds maleri er et oliemaleri på lærred, der forestiller Måløv Kirke samt Nørregaard og Brydegaard set fra Kratvej.
Billedet er malet i 1973 af Elisabeth Selsmark (f. 1933). Hun debuterede med akvareller og oliemalerier på en større kunstudstilling i Athenæum i København i 1972.
Tidligere deltog hun i en mindeudstilling for Ballerupmaleren Brynhjorf Hoffmeyer Jørgensen, som døde i begyndelsen af 1950’erne.
Elisabeth maler ekspressivt med ublandede primærfarver i tykke farvelag, som hun styrer ved hjælp af paletkniv og spartel. Hun har også undervist i tegning på Måløv Skole.