Politiet efterlyser vidner til trafikuheld
Politi En kvinde på knallert blev ramt af en bil i krydset Vestbuen/Baltorpvej for nogle uger siden. Lokalpolitiet har brug for hjælp til at få fat i bilisten, der påkørte kvinden.

Onsdag den 16. juli klokken cirka 10 skete der et mindre trafikuheld i krydset Vestbuen/Baltorpvej i Ballerup.

En kvinde kom kørende lige ud på knallert ad Vestbuen mod syd. I krydset ved Baltorpvej blev hun påkørt af en bilist, der drejede ad Baltorpvej mod vest.

Både kvinden og hendes knallert blev ramt af bilen. Efter påkørslen standsede føreren af personbilen på stedet. Men blev siddende i bilen, mens en yngre passager stod ud og hjalp den kvindelige knallertkører på benene igen.

Bilen kørte kort efter fra stedet uden at føreren eller passageren havde oplyst navne eller telefonnumre til den chokerede kvinde, der heldigvis ikke kom alvorligt til skade.

Ballerup Lokalpoliti vil meget gerne i kontakt med vidner til trafikuheldet eller de involverede fra bilen.

Fører af personbilen beskrives som: Mand, ca. 40 år, sydlandsk udseende, muligvis asiat, tyndt, sort hår, muligt tyndt, sort overskæg, let kraftig af bygning.

Passageren beskrives som: Mand, ca. 16 år, sydlandsk udseende, muligvis asiat, kort, sort hår, slank af bygning.

Bilen beskrives som en hvid personbil af mærket BMW, større model, hvide, danske nummerplader monteret for og bag. De første to cifre i reg.nr. aflæst som: 25, mens det sidste af de to bogstaver muligvis var et N, oplyser lokalpolitiet,

Hvis nogle har oplysninger til sagen må de meget gerne kontakte Ballerup Lokalpoliti på telefon: 7258 7411 eller Københavns Vestegns Politi på telefon: 43 86 14 48.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *