Egebjerg Senioridræt er klar til sæsonstart
motion 1. september er der sæsonstart i Egebjerg Senioridræt, der har sat alle sejl til for at fortsætte den flotte udvikling, som de har set de seneste år.

I ugerne op til sæsonstart er foreningen på gaden med plakater, brochurer og selvfølgelig en snak med dem, de møder på deres vej. Man kan blandt andet møde foreningen i Ballerup Centret lørdag den 16. august.

»I Egebjerghallen har foreningen så stor tilslutning til gymnastikken, at mange allerede er skrevet på venteliste. Derfor har foreningen ansøgt om ekstra haltid. Desværre har kommunen endnu ikke kunnet oplyse om ansøgningen bliver imødekommet,« fortæller foreningens formand Anders Dalgaard.

Egebjerg Senioridræt har også aktiviteter i hallen på Solvej, som ligger tæt på Ballerup Station. Her kan man dyrke yoga, linedance og gymnastik.

»Yoga har medlemmernes store interesse. På blot to år er foreningen gået fra et til fire hold i hallen på Solvej,« siger Anders Dalgaard og tilføjer at der dog mangler medlemmer til torsdagsholdene i linedance på Solvej.

Interesserede kan henvende sig til foreningens formand Anders Dalgaard på e-mail: anders.dalgaard@tdcadsl.dk eller telefon: 51 55 47 14.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *