Vi lukker ikke lægevagten!
Debat ’Så ta’r vi den én gang til for Prins Knud,’ var en sætning i en sang! Den du’r meget godt til Kenneth Kristensen Berth!

En usandhed bliver ikke mere sand af at blive gentaget, så stop nu!

Det frygtelige ved at KKB skriver usandt, er at KKB ikke respekterer borgerne, når han ønsker at skabe utryghed for alle de mennesker, der har behov for sundhedsvæsenet.

Regionsrådet, minus DF, lukker IKKE lægevagten, så fat det dog!

Vi ønsker at gøre det nemmere for borgerne, vi ønsker at skabe et eenstrenget system, hvor vi kan give bedre service i form af bedre informationer, sikre at borgerne kommer til det rette akuttilbud, forkorte ventetiden og give borgerne mulighed for at begynde ventetiden hjemme. Sidst men ikke mindst, så skal borgeren kun huske ét nummer, 1813.

Også omkring penge til kræftbehandling er det, at KKB kommer med usandt, selvfølgelig afsættes der penge til kræftbehandling i 2014.

KKB skriver, igen en usandhed, at der ikke gøres noget for at sænke ventetiderne på skadestuerne.

Regionsrådet besluttede på seneste møde at afsætte 40 mio, for blandt andet at styrke akutmodtagelserne, bedre forholdene for de medicinske patienter, styrke nødberedskab, så patienterne ikke skal ligge på gangene ved influenza-epidimier.

Hvis det er de 10 mio. der er afsat til at indføre udrednings- og behandlingsgaranti for børn og unge, eller det, at der afsættes penge til telemedicinske løsninger, der sikrer, at mennesker får den rigtige medicin, eller det at nogle borgere får en friere tilværelse ,fordi de sikres hjemmedialyse, du kalder for vores små hasaner, så er det for meget.

Til slut er vi, der vedtog budgettet, også rigtig glade for, at vi kunne styrke indvandremedicinsk klinik. Så også mennesker med anden etnisk baggrund og i øvrigt også etniske danske, kan få gavn af den helt specifikke ekspertise, medarbejderne har der.

LÆS OGSÅ: Kenneth Kristensen Berths indlæg: ‘Kræft mangler i budget’


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

4 kommentarer om “Vi lukker ikke lægevagten!”

  1. Jens Rikardt Andersen siger:

    Hanne Andersen har da formelt ret, men at beskrive tingenes tilstand som idylliske må anses for noget af en overdrivelse. Region Hovedstaden ændrer fuldstændig borgernes adgang til lægevagt/sygeplejerådgivning/adgang til akut hospitalsadgang uden at være ordentligt forberedt. Der er ingen aftaler med de praktiserende læger og dialogen halter. Nu får vi se, om det lykkes inden 2014 starter. I alle tilfælde er det en frit svævende plan, som bør evalueres efter max. 1 år. Princippet om en forenklet adgang er jo god nok, men planlægningen virker ikke professionel.
    Jens Rikardt Andersen, Radikale Venstre, Kandidat Regionsråd

  2. Nedenstående er indlæg til debatten, til forhåbentlig optagelse i Ballerup Bladet fysisk uddelt til alle borgere i Ballerup Kommune.

    Kenneth Kristensen Berth prøver og prøver igen, at skabe usikkerhed.
    Hvis ikke dette var en så alvorlig sag, som det er, var denne debat jo nærmest tragikomisk.

    Borgere der, fra 1. januar 2014, kontakter 1813, uden for deres egen læges åbningstid, kan ALTID komme til at tale med en læge, hvis de ønsker det.
    Første kontakt på 1813 er en SPECIALUDDANNET sygeplejeske.
    Iøvrigt som en konsekvens af det brede forlig, incl DF, af Hospitals- og Psykiatriplan fra 2007, hvor vi netop ønskede een indgang til syge-sundhedsvæsenet.
    Med hensyn til politikernes indflydelse på budgettet, som KKB mener, han ikke har indflydelse på.
    KKB’s parti, DF, var jo, som Ballerup Bladets læsere sikkert husker, støtteparti for VK regeringen, som besluttede den strukturreform, som regioner og kommuner arbejder ud fra i dag.
    Den nuværende, socialdemokratiske ledede regering, har rettet op på nogle af de fejlskud, som var i reformen.
    Nu kan regionerne oprette stående udvalg.
    I Region Hovedstaden er der oprettet 3 stående udvalg og 4 øvrige udvalg.

    Budgetprocessen startede allerede i marts 2013. Alle udvalg har debatteret hvad budget 2014 bør indeholde og de 3 stående udvalg er kommet med anbefalinger til dette budget.
    I Psykiatriudvalget, er det et enigt udvalg, incl DF, der har anbefalet deres forslag til budget 2014, til Forretningsudvalget, hvor iøvrigt KKB sidder.
    Nu er det jo ikke nogen hemmelighed, at DF ønsker at nedlægge regionerne.

    Det er heller ikke nogen hemmelighed at vi socialdemokrater ønsker demokratisk valgt politisk ledelse af Sundhedsvæsenet.
    For hvis det, som det har været ønsket af flere borgerlige partier, er sådan at det offentlige sundhedsvæsen skal ledes af professionelle bestyrelser. Kunne konsekvensen meget nemt blive, at der tænkes på mere på profit end det at afskaffe ulighed i sundhed.
    Politikere skal stå til ansvar hver 4 år, hvilket er godt, og den økonomiske historie skræmmer.
    Danske Bank, direktør 19 mio. DR, direktør 5 mio. DONG, leder 20 mio.

  3. Annette Krüger siger:

    Så tar’ vi den lige en gang til.
    Regionspolitikerne repræsenterende Regeringspartierne med venstre som støtte har nedlagt Lægevagten pr.1.1.2014.
    Fremover skal gamle,syge og børnefamilier henvende sig til en akuttelefon betjent af sygeplejersker med et 6 ugers kursus. Man erstatter specialister i almen medicin med 15 års uddannelse med andre faggrupper. Man har ikke været i dialog med de implicerede parter. Lægerne kunne i dagspressen læse, at de var fyrede af regionspolitikerne. Borgerne i region hovedstaden får ringere service end landets øvrige borgere. Syge på Bornholm skal lade sig transportere til en af de 4 akutmodtagelser i København. Når du stemmer på tirsdag, så husk lige, hvem der står bag dette makværk.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *