Vi er opmærksomme på Kratvej i Måløv
Debat Det kan virke lidt sjovt at jeg besvarer en henvendelse fra en gruppefælle i avisen. Jeg vælger nu alligevel at gøre det, da det sikkert har almen interesse.

I Ballerup Bladet udtrykker Bjarne Rasmussen bekymring for trafikken ad Kratvej i Måløv.

Kratvej er i kommuneplanen optaget som en sekundær trafikvej, og netop derfor bærer den en vis portion gennemkørende trafik.

For at tage hensyn til nærmiljøet er Kratvej allerede for længe siden forsynet med fartdæmpende foranstaltninger, selvfølgelig også ud for skolen og kirken. I kraft af sin status som sekundær trafikvej, kan Center for Miljø og Teknik ikke efterkomme forslaget om indkørselsforbud på Kratvej i morgenmyldretiden.

Ballerup Kommunes trafiksikkerhedsplan indeholder nogle mål, som vi ønsker at nå, og til det er der udpeget 20 projekter, hvor problematikken omkring Kratvej er med i overvejelserne. Teknik- og Miljøudvalget skal se nærmere på de 20 prioriterede projekter og beslutte, hvilke projekter der trænger sig mest på, og som vi også har mulighed for at gennemføre. Selvfølgelig vil Kratvej også blive gennemgået.

Vejmyndigheden kan imidlertid ikke løse alle trafikale udfordringer alene – de bedste resultater opnås ved, at alle trafikanter og borgere tager større medansvar.

Lige for tiden synes jeg, at det handler om, at alle vil køre forrest, alle har travlt og alle kører hurtigt, og ind imellem bliver der kørt hensynsløst, og det er selvfølgelig stærkt generende, specielt i skoleområder.

Vores kommune vil primært stå for generelle tiltag såsom adfærdsregulerende kampagner mm. og vil bygge om de steder, hvor der sker flest ulykker.

F.eks. indebærer et af projekterne, at kommunen indgår i tættere samarbejde med skolerne om at udarbejde en trafikpolitik for skolen.

LÆS OGSÅ: Bjarne Rasmussens indlæg: ‘Selvmordstorpedoer på Måløv Hovedgade og Kratvej’

LÆS OGSÅ: Eva O’Connors indlæg: ‘Bilkaos ved kirkepladsen i Måløv’

2 kommentarer om “Vi er opmærksomme på Kratvej i Måløv”

  1. Erik Gram, Fuglehavevej 1,Måløv siger:

    Sikken en demokrat, hende Helle Tiedemann, som syntes det er unormalt (Sjovt)skriver hun, at hun skal svare en gruppefælle på spørgsmål om Kratvejs kaotiske biltrafik, når skolebørn på og aflæsses og pendlertrafikken samtidigt fræser igennem Kratvejs området på de toppede brosten, for at forcere de mange gener fra de mangeårige fælleskommunale bycirkel samarbejder hvor man fra ballerup kommunes vedkommende understøttede den voldsomme byudvikling i egen, men i særdeleshed i nabokommunerne mod nord, som vi så har måtte bære de store trafikale gener af gennem mange år og i fremtiden .Landevejen er jo for længst stået af i sin iver for at klare trafikpresset

    Det er smukke ord at Helle beder borger og trafikanter om at tage et medansvar, det kan de kun gøre på stemmesedlen men kun sålænge demokrater som Helle Tiedemann ændrer opfattelse af med hvem og af hvad der skal debatteres undgår vi fejlgreb og får den demokratiske åbenhed valgdagen også giver spørgeren Bjarne Rasmussen, når han skal vurdere konsekvenserne i vores kommune for understøttelse af by cirkelarbejdet.Der har ramt ballerup hårdt trafikalt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *