Skole udklækker sine første afgangselever
Lilleskole-2.jpg
Store smil på læben. Dels var de ældste elever klar til at forlade skolen med deres eksamensbeviser, dels foregik det i de nye lokaler, som Hareskovens Lilleskole fik bygget sidste år. Foto: Privatfoto
Eksamen Hareskovens Lilleskole har netop sendt sine første 9. klasses elever ud i verden.

Skolen har eksisteret siden 1965, men først nu har skolen sendt sine første afgangselever ud af skolen. Det lyder måske mærkeligt, men den er god nok. For på Hareskovens Lilleskole har man siden skolen blev etableret i nogle barakker i Skovlunde kun haft elever fra 0. til 7. klassetrin.

Og selvom skolen siden er flyttet til nye og større lokaler i Egebjerg og skolen er udvidet flere gange, så var det først i 2013, at man fik plads til 8. og 9. klasse.

Derfor var det en stor dag, da skolen kunne sende sine første 9. klasse elever ud i tilværelsen ved en ceremoni i skolens nye bygninger.

Populær skole

Der blev sunget, optrådt og fejret, ikke blot at eleverne var færdige, men også at skolen nu er en »hel« skole med plads fra 0. til 9. klasse.

Hareskovens Lilleskole har ikke blot gennemgået en fysisk udvidelsesproces, så der er plads til de nu 230 elever, men også de administrative ressourcer og lærerkræfterne har måttet opjusteres, så man kan leve op til de lovkrav der stilles til en skole med alle klassetrin.

Skolen er ganske populær med venteliste til flrer klassetrin og man vægter både de faglige og de sociale kompetencer højt, ligesom de musiske og kreative fag prioriteres højt.

Skolen kan endda fejre 50 års jubilæum i april næste år.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *