Inge har elcyklet 3.642 km på tre måneder
Test_en_elcykel_-_Inge_Christophersen-copy.jpg
Inge Christophersen fra Jobcentret er den i Ballerup, der han flest kilometre i benene i ’Test en elcykel’ projektet. 3.642 kilometre er det blevet til i løbet af de tre måneder, hun har lånt elcyklen. Foto: Privatfoto
Transport Ballerups 25 deltagere i første runde af Test en elcykel har cyklet knap 21.000 kilometer og har tre med i den samlede top-ti. Nu har næste hold overtaget elcyklerne.

»Det er lidt som at have en hund, når du har elcykel – du møder mange, der gerne vil høre mere,« siger Inge Christophersen fra Jobcenter Ballerup med et smil.

Som deltager i første runde af ’Test en elcykel’ har hun 3.642 kilometer på scoringstavlen efter tre måneder. Det gør hende ikke alene til Ballerups flittigste elcyklist, men giver også en andenplads blandt samtlige 235 deltagere i første runde.

Projektet ’Test en elcykel’ blev skudt i gang 1. april i år som det det største samlede fremstød for elcykler i Danmark med i alt 235 cykler lånt ud til pendlende bilister i otte kommuner og otte hospitaler.

I Ballerup er 25 elcykler lånt ud til kommunens ansatte og ansatte i virksomheder i Lautrupgård i tre måneder ad gangen.

Cyklede fra Sønderborg

Smagsprøven virker tilsyneladende. Inge Christophersen er i hvert fald blevet helt bidt af, hvor nemt det er at æde kilometre og har blandt andet taget turen på elcykel hjem fra Sønderborg.

Det kræver kreativitet på grund af batteriets begrænsede rækkevidde, men Inge anbefaler med et smil Refsvindinge Bryggeri som et godt sted for pause og opladning.

»Det er herligt at cykle på elcykel. Det har overrasket mig, hvor nemt det er at køre 50 kilometer om dagen – og hvor tung cyklen er, når batteriet er dødt,« siger Inge, der nu overvejer at købe sin helt egen elcykel.

Kører længere med vilje

De nye elcyklister tracker deres ture på app’en ’OnTheMove’, og blandt deltagerne er der en konkurrence om at køre flest ture eller flest kilometre i testperioden. Og her er Inge ikke ene om at vise flaget i Ballerup Kommune.

Lige efter hende på en samlet tredjeplads følger Niels Anker Hansen fra Tryg med 3.513 kilometer. Han bor i Hørsholm og har stort set cyklet hver dag de 25 kilometer til og fra arbejdspladsen i Lautrupgård.

Test_en_elcykel_Niels_Anker_Tryg-copy

For ham er der gået så meget sport i det, at han efterhånden ikke tog den direkte vej, men gerne en smukkere tur ad bedre cykelstier og med færre lyskryds.

Hen over sommeren vil han nu fortsætte uden elkraft på sin racercykel og så til efteråret overveje, om han skal investere i en elcykel.

En tro følgesvend

Med på den samlede top-ti fra første runde er endnu en ansat i Ballerup Kommune – Jens Emanuelsen fra BFO Nordlys med 1.987 kilometer. Han har samtidig erobret en sikker samlet førsteplads i antal cyklede ture med 307 ture og er lidt ked af at aflevere elcyklen igen:

»Det er trist at sige farvel til en tro følgesvend. Min gamle cykel er nu pumpet og skal have en chance til. Ellers vil der inden længere stå en elcykel i carporten,« lover Jens Emanuelsen.

Test_en_elcykel_-_Jens_Emauelsen-copy

Både han og Inge Christophersen har modtaget et gavekort på 700 kroner til nemlig.com i præmie for henholdsvis flest kilometre og flest ture i kommunen.

De mange elcykler har nu skiftet ejere for de næste tre måneder, hvor der er trukket lod blandt de mange, der har mod på at skifte bilen ud med en elcykel.

Du kan følge deres kamp om kilometrene og læse mere om projektet på www.testenelcykel.dk


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *