Skolerne får en overhaling i ferien
Maler-håndværker-COLOURBOX-copy.jpg
Håndværkerne har travlt på kommunens skoler i sommerferien. Foto: Colourbox
Renovering Alle kommunens skoler bliver renoveret i større eller mindre grad henover sommeren.

Mens kommunens skoler er blevet forladt af elever og lærere, er et andet hold arbejdsbier rykket ind i klasselokaler og fællesrum.

Sommerferie er nemlig lig med håndværkere og renovering på samtlige skoler i Ballerup Kommune.

3,5 millioner kroner er der afsat til formålet, hvor større og mindre forbedringer er på vej til alle skolerne.

»Skoleudvalget var i marts-april måned ude på skolerne og konstaterede store forskelle,« fortæller Frank Jacobsen, chef for Center for Ejendomme i Ballerup Kommune.

»Siden har vi prioriteret, hvad vi mente, der var mest påkrævet på hver enkelt skole,« tilføjer han.

Oprindeligt var der afsat cirka 1,5 million til vedligeholdelse af skolerne, men efter første budgetopfølgning valgte kommunalbestyrelsen at smide yderligere to millioner kroner i puljen.

Henover sommeren rykker malere, tømrere og murere ud. De skal blandt andet fikse klasselokalerne hos mellemtrinnet på Rosenlundskolen. De skal male og skifte døre i B-fløjen på Grantofteskolen, og i forbindelse med udskiftningen af facaderne på Rugvænget Skole er der også blevet råd til at få ordnet klasselokalerne i samme ombæring.

»Der kommer til at ske noget på alle skolerne. Men det er meget forskelligt, hvad og hvor meget, der skal laves,« siger Frank Jacobsen, der derfor heller ikke kan love, at alle elever vil opleve forbedringer af lige netop deres lokaler.

Han fortæller også, at standarden generelt er helt ok på kommunens skoler, så der er ikke nogle steder, hvor taget er ved at falde ned om ørerne på håndværkerne.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *