Vand i søen 2
Udsletningen af alt liv i søen i Skovlunde Bypark fortsætter. En medarbejder, der har med kunst projektet at gøre, påstår i en telefonsamtale til undertegnede, at det ikke har noget at gøre med kunstprojektet.

En anden medarbejder skriver i Ballerup Bladet 8/7 citat ” I forbindelse med kunstprojektet Dag og Nat ved søen har det været nødvendig at renovere ledningsanlægget” Læs tømme søen for vand. Han skriver også, at de har erfaring for at dyrelivet vender hurtigt tilbage. Det med dyrene har ingen hold i virkeligheden. Det kan en enkelt søgning på Google hurtigt mane i jorden.
Der ligger i hundredevis af døde Dammuslinger på den blotlagte bund. Dammuslinger der er 10 – 15 år gamle. Fiskene er også væk. Dermed har de ingen mulighed for at formere sig, muslingens larver lever som parasitter på fisk før de ender på bunden som musling. De største fisk havde også over 10 år på bagen
Skal søen opnå den samme standard som før vil der formentlig gå mindst 5 – 10 år. Søen har nu været uden rigtig søvand siden 22. maj.
Politikerne får deres kunst, ”et antal beton fliser”. Pris kr 250.000,- plus en ekstra bevilling til kr 60.000,- plus regningen på et uvedligeholdt ledningsanlæg i søen.
Vi får en sø hvor dyrelivet er smadret helt. Der er sikkert vand i søen igen, når kunstværket er færdigt så det hele ser flot ud. Næste sommer siger al erfaring, at vi kommer ned til en algesuppe. Det er helt almindeligt, når man tømmer en sø så alt dør, og fylder den op med postevand midt i dyrenes yngletid. Uanstændigt

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *