Baldersbo klar til stor renovering
Baldersbo.png
Marianne Wisén i sin lejlighed, hvor der tydeligvis trænger til en renovering. Hun glæder sig til at renoveringen kommer i gang.
boliger Boligkarre var klar til nedrivning. Nu skal den totalrenoveres og 35 familier på Gl. Skolevej skal genhuses.

Idylliske ser de ud på sådan en sommerdag: Boligerne på Gl. Skolevej 9 til 25 – og de er også meget populære. De grønne områder og to minutters gang fra station og centrum er noget, der tiltaler de fleste. Men noget er galt. Bebyggelsen, der består af 45 boliger og ejes af Baldersbo, har skimmelsvamp, utætte vinduer og døre og mangler isolering. »Sammen med afdelingsbestyrelsen besluttede vi faktisk, at vi gerne ville rive det hele ned og bygge nyt, men det fik vi desværre nej til fra Landsbyggefonden. Kommunalbestyrelsen har så netop nu godkendt en totalrenovering af boligerne – og det er vi rigtig glade for,« siger Søren B. Christiansen, der er direktør for Baldersbo.
Boligselskabet går nu i gang med at projektere og finde genhusning til familierne på Gl. Skolevej.
»Vi håber på, at håndværkerne kan rykke ind i maj/juni til næste år,« siger Søren B. Christiansen.
Et dejligt sted
En af dem, der skal have en ny bolig, er Marianne Wisén, hun er også afdelingsformand i bebyggelsen.
»Jeg har boet her siden 1997 og det er virkelig et dejligt sted. Måske det bedste sted i hele Ballerup. Men et par af boligerne hernede står allerede tomme, fordi koncentrationen af skimmelsvamp er alt for høj, så det haster virkelig med at komme i gang,« siger hun.
Efter at det blev kendt, at der var skimmelsvamp i bebyggelsen har Marianne Wisén fået flere henvendelser fra de øvrige beboere. De har været utrygge og har haft mange spørgsmål.
»Derfor er det glædeligt, at vi nu kan komme i gang med arbejdet. Vi forventer, at renoveringen vil tage halvandet år.
Totalrenoveringen af boligerne betyder, at nogle boliger lægges sammen, så der fremover vil være 2, 3, 4 og 5 værelses lejligheder.
»Vi tror, at mange børnefamilier vil efterspørge de store lejligheder. Vi får også lejligheder, der bliver mere handicapvenlige,« siger afdelingsformanden.
Ingen store stigninger
Marianne Wisén og de øvrige beboere på Gl. Skolevej ved endnu ikke, hvor de skal genhuses.
»Selv håber jeg på, at få en lejlighed tæt på stationen – for den bruger jeg hver eneste dag, når jeg skal på job,« siger hun.
Og direktør Søren B. Christiansen er dog også helt rolig på beboernes vegne.
»Vi råder over 3.700 boliger, så vi skal nok finde plads til alle dem på Gl. Skolevej. Også de børnefamilier som skal have en bolig tæt på skoler og institutioner,« siger han.
Når beboerne vender tilbage, så bliver de mødt af helt nye og topmoderne lejligheder med nye køkkener og bad, større vinduer, der giver mere lys og nye facader, men renoveringen kommer ikke til at betyde store huslejestigninger.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *