Vi sprøjter ikke af hensyn til grundvandet
Debat Claus Hansen sætter i et indlæg den 24. juni spørgsmålstegn ved Ballerup Kommunes anvendelse af gas til ukrudtsbrænding.

Jeg tror ikke, at det er læsere af disse sider ubekendt, at Claus Hansen indædt argumenterer for genindførelsen af sprøjtemidler i form af glyphosat som ukrudtsbekæmpelsesmiddel i Ballerup Kommune – eller i andre kommuner for den sags skyld.

Det er Claus Hansen naturligvis i sin fulde ret til, og hvis man udelukkende fokuserer på CO2 udslip, er der heller ingen tvivl om, at regnskabet falder ud til sprøjtemidlernes fordel.

Det er rigtigt, at hvis man sprøjter, så sprøjter man typisk kun en eller to gange pr. år, hvorimod man brænder omkring 10 gange pr. år. Prisen for en sprøjtning eller en brænding er efter mine oplysninger stort set den samme. Man kan altså regne med, at brænding er 5–10 gange så dyrt som en brænding.

Derudover vil man som følge af de flere kørsler naturligvis udlede tilsvarende mere CO2. Her regner jeg kun med den energi, der bruges til minitraktoren, da gassen der bruges til ukrudtsbrændingen er en blanding af propan og butan, hvilket er restprodukter fra olieudvinding. Hvis ikke gassen anvendes til f.eks. ukrudtsbrænding, vil den blot blive brændt af på boreplatformen.

Hvis man anlægger den synsvinkel, er metoden altså nærmest CO2-neutral, så længe olie er en væsentlig energikilde i vores samfund.

Hvorfor anvender Ballerup Kommune så alligevel ikke f.eks. glyphosat til ukrudtsbekæmpelse? Det gør vi ikke, fordi staten, kommunerne og regionerne for efterhånden en række år tilbage lavede en frivillig aftale om udfasning af sprøjtemidler af hensyn til beskyttelsen af vores grundvand.

Så længe miljømyndighederne i henhold til forsigtighedsprincippet holder fast i den aftale, så gør vi det også i Ballerup Kommune.

Det er en frivillig aftale, og den kan man politisk være uenig i, men det er altså den beslutning, vi har taget.

Med hensyn til Claus Hansens regnestykke omkring de 5.000 ha i alle landets kommuner, så ved jeg ikke, hvor han har fået de tal fra, men jeg kan da oplyse, at vi i Ballerup Kommune ca. ukrudtsbrænder 12,5 ha. Hvis vi holder os til Claus Hansens egne tal, så giver det et CO2-udslip på ca. 31,25 ton pr. år. Det svarer til omkring 0,37 pct. af CO2-udslippet fra de kommunale bygninger.

Samlet set har Ballerup Kommune reduceret sit CO2 udslip med 31pct i perioden 2006 – 2013. I min optik er det derfor helt rimeligt, når Ballerup Kommune kalder sig en klimakommune.

Der ud over kan det da godt være, at Ballerup Kommune i fremtiden vil benytte sig af andre metoder til ukrudtsbekæmpelse. Vi undersøger jævnligt markedet for andre metoder, og påtænker da også at afprøve nogle af disse. Det kan f.eks. være skum, varmt vand eller damp. Men glyphosat (Roundup), det ligger ikke lige i kortene.

1 kommentar om “Vi sprøjter ikke af hensyn til grundvandet”

  1. Claus Hansen siger:

    Desværre ville bladet ikke optage nedenstående, så dette er eneste chance for at borgerne kan få slutningen på debatten.
    Jeg har argumenteret/debatteret om bjørneklobekæmpelsen med Helle Tiedemann og gasbrænding med borgmesteren. I begge tilfælde har politikerne tabt debatten. Hvordan det? Fordi der er regler for argumentation:
    Når politikernes argumenter ikke understøttes af gyldige grunde og når politikerne ikke kan afvise mine argumenter/dokumentation, så har politikerne tabt argumentationen. Der er derefter kun en ting at gøre for politikerne, nemlig at acceptere mine synspunkter og gøre dem til sine egne.
    Men det sker bare ikke! I stedet stikker politikerne hovedet i busken og bliver totalt tavse (vi har ikke hørt fra borgmesteren i en måned). De ændrer ikke synspunkt og det er det, der gør dem til dogmatikere.
    Når nu de har spillet fallit i forhold til bjørneklo og gasbrænding, hvordan kan vi så håbe, at de vil tage rationelt hånd om alle de andre invasive arter, som findes i kommunen?
    Arealerne i Sømosen vrimler med f.eks. gyldenris og pastinak (som i øvrigt minder meget om bjørneklo mht risiko for mennesker), og de vil ende med at blive helt dominerende, hvis ikke der udvises rettidig omhu.
    Og hvis kommunen ikke har opdaget det, så er der ved at være en ganske stor bestand af kæmpebalsamin (også en invasiv art) langs bredden af mosen over for Michael Skolen. Det vil også brede sig og hvad sker der, hvis den finder vej ud til alle småholmene, som fuglene er afhængige af som ynglepladser, og fuldstændig overtager disse?
    Jeg beder derfor politikerne for naturens skyld: Vil kommunens politikere ikke nok opgive strudsetaktikken og begynde at handle rationelt og ansvarligt?
    Jeg opfordrer også andre borgere med interesse for naturen til at presse kommunen til at handle og ikke sove i timen.
    Det kan ikke være rigtigt, at dogmatiske politikere skal sætte naturen over styr uden rationel begrundelse.

    Mvh Claus Hansen”

Skriv et svar til Claus Hansen Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *