Studenterfest på rådhuset
Studenter-på-rådhuset-2014-13.jpg
450 studenter tog en boogie-woogie med borgmesteren foran rådhuset i torsdags. Foto: Privatfoto
Huer De hvide huer er overalt i disse dage, og det er som om, at de kære studenter - hvorend de kommer frem - spreder lidt ekstra liv og glæde omkring sig.

Billedserie: ‘Studenterne på rådhuset’

Således også på rådhuset i Ballerup, hvor omkring 450 nyudklækkede studenter lagde vejen forbi torsdag i sidste uge.

Studenter fra både stx, hhx og htx var traditionen tro inviteret til reception på Ballerup Rådhus, hvor kommunalbestyrelsen med borgmester Jesper Würtzen i front kunne ønske tillykke med huerne og eksamensresultaterne.

»I er byens helte. Nyd de kommende dage og nyd festerne,« sagde Jesper Würtzen blandt andet i talen til studenterne, hvori han også mindede de unge mennesker om, at studenterhuen naturligvis kun er ét skridt på vejen mod videre uddannelse.

Efter disse få alvorsord kastede en veloplagt borgmester sig sammen med de mange glade studenter ud i den traditionsrige boogie-woogie rundt om den store Peter Brandes skulptur foran rådhuset.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *