Der blev vist flot svømning, mange personlige rekorder, fine placeringer og medaljer alle tre dage.
Fredag aften svømmede Mikkel Saaby Hansen sig til en sølvmedalje i 200 m brystsvømning.
Lørdag blev det også til en sølvmedalje til Tritons drenge i 4 x 100 m holdmedley, hvor holdet bestod af Mads Raaby Jensen, Mikkel Saaby Hansen, Johan Joensen og Niels Paulli Sparholt.
Søndag sluttede Johan Joensen af med at svømme sig til en bronzemedalje i 100 m butterfly.