Pigekor på vej til Wien
Korpiger-SKovlunde-copy.jpg
Turné På fredag rejser pigekorene fra Skovlunde og Smørum Kirker på turne til Wien. Du kan nå at høre dem onsdag i Skovlunde Kirke.

Fredag den 11. oktober rejser 26 korpiger fra henholdsvis Skovlunde og Smørum Kirkers pigekor på en seksdages turné til musikkens hovedstad Wien i Østrig.

Pigerne skal deltage i festgudstjeneste søndag den 13. oktober i Gustav Adolf Kirche. Kirken er tegnet af den danske arkitet Theophil Hansen, som blandt andet også har tegnet Musikforeningens bygning ’Musikverein’, som mange kender som ’den gyldne sal’, hvorfra de traditionsrig Nytårskoncerter transmitteres til hele verden.

I år fejre Wien 100-året for Theophil Hansens fødsel, og derfor er glæden stor over, at der kommer et dansk pigekor til Wien, som kan gøre fejringen ekstra festlig.

Pigerne skal også synge koncert i Christ König Kirche lørdag 12. oktober, og fælleskoncert med et østrigsk kor mandag den 14. i Kapuziner Kirche.

Selvfølgelig bliver der også tid til at se byen, med på programmet er blandt andet Wiener Stads Oper, Slottet Schönbrunn, Haus der Musik, forlystelsesparken Prater, byvandring i centrum af Wien osv.

Planlægningen af turen har været igang længe. Repertoiret blev lagt allerede i marts – og så er der blevet øvet. Hele september måned har de to pigekor øvet sammen, så de nu lyder som et rigtigt flot og sammensynget kor.

Korerne er under ledelse af Smørum Kirkes organist Heidi Buch og korleder ved Skovlunde Kirke Mette Lilsig og tidligere organist ved Skovlunde kirke Mie Korp Sloth.

Inden pigerne drager til Wien, er der mulighed for at høre hele deres store repertoire ved en fyraftenskoncert i Skovlunde Kirke onsdag den 9. oktober klokken 17. Der er gratis adgang.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *