I går aftes gjorde Københavns Vestegns Politi noget af et fund i Måløv. Omkring 50 kilo amfetamin blev fundet i en 34-årig dansk mands hjem.
Den 34-årige blev anholdt efter kort tids efterforskning, og han er nu sigtet for overtrædelse af straffelovens paragraf 191 stk. 2 for athave været i besiddelse af den store mængde narkotika.
Manden bliver senere i eftermiddag fremstillet i grundlovsforhør i Glostrup Ret, oplyser Københavns Vestegns Politi.