Samtidshistorie skal klistres på væggen
Tapeten-3.jpg
Bent Dahl var ejer af Brdr Dahls Tapetfabrik i Ballerup, indtil den blev solgt. Men fabrikslokalerne, der i mange år leverede udsmykning til en del af danskernes hverdag, er nu forenings og frivilligcentret »Tapeten«. En del af tapeterne er netop hængt op på Nationalmuseet. Foto: Flemming Schiller
Udstilling En ny udstilling om kunsttapeter på Nationalmuseet er ikke kun en tur gennem indretning og samtidshistorie. Det er også historien om en virksomhed fra Ballerup, der fik sin plads på historiens vægge. Først i hjemmene og siden på landets fineste museum.

Denne eftermiddag i midten af juni er der noget specielt i gære på Danmarks største og fineste museum, Nationalmuseet.

På første sal er en masse mennesker samlet ved restauranten, der er vin og pindemadder og der holdes taler. I dag er der nemlig indvielse på en ny udstilling om kunsttapeter – kaldet »Tapeter i tiden«.

Fotogalleri: Billeder fra udstillingen 

Det kan måske lyde som en lille udstilling for en lukket kreds af nørder, som interesserer sig for en lille niche. Men det er meget mere end det. De mange mennesker, der er mødt frem til receptionen og som efterfølgende strømmer ind i de to udstillingssale, beviser at her er tale om noget lidt bredere.

Udstillingen handler nok om tapet, men det handler især om de mange tapeter, som danskerne fra 1930 til 1970’erne satte på deres vægge. Det var mere end dekoration – det var også et billede af den udvikling, som samfundet gennemgik og siger derfor meget om vores tid.

tapeten-7

Manden med tapetet

Midt i virakken, mellem studerende, professorer og andre interesserede, sidder en ældre mand med rolig kendermine. Man kan se på ham, at han er en central figur i denne forestilling.

Ganske rigtigt. Manden hedder Bent Dahl og var i en lang årrække indehaver af Brdr. Dahls Tapetfabrik i Ballerup, nu kendt som forenings- og frivilligcenteret »Tapeten«.

Vi får mulighed for at tage en snak med Bent Dahl om Ballerup-virksomheden, der var i familiens eje gennem generationer og som endte med med at sætte så stort et præg på sin eftertid, at den fik et hus opkaldt efter sig og en udstilling på Nationalmuseet.

»Tapetfabrikken eksisterede i flere generationer og blev grundlagt af Emil Ferdinand Dahl i 1887. Og den blev købt af en engelsk koncern i 1975 og der var det ved at være slut på en æra. Vi havde netop investeret i en masse nye maskiner, men meget hurtigt ændrede tidens trend sig og folk ville ikke bruge tapeter med kunstneriske mønstre mere. Nu var det hessian og maling. Og det gjorde ondt på os,« siger Bent Dahl, der er i følgeskab med sin søn Anders Dahl og dennes hustru Jeanette.

International koncern

Bent Dahl kan fortælle om en virksomhed, der begyndte i det små, men som især fik succes efter flytningen fra Maglegården til den kendte placering ved »Tapeten« og det var især Bent Dahls farfar og far, der fik løftet virksomheden. Samt det faktum, at folk i den tid elskede at bruge tapet.

»Det var helt klart deres fortjeneste, at virksomheden voksede så meget, som den gjorde. Der var på toppen 225 ansatte og vi havde filialer i flere lande. Man skal huske på, at folk dengang brugte rigtig meget tapet. I mange hjem tapetserede man flere gange om året, fordi der i nogle boliger var fugtigt, og man brugte ovne, der sodede væggene. Og da vi samtidig kunne lave rigtig mange mønstre og variationer, så brugte folk Brdr. Dahls Tapetfabrik. Vi havde også konkurrenter naturligvis, men den største, Fiona, havde ikke nær så godt fat,« siger Bent Dahl, som selv kom ind i familievirksomheden i 1948, men først overtog butikken i 1965.

Ville hellere sejle

»Jeg er jo vokset op derude. Men faktisk ville jeg, ligesom min far, slet ikke være tapetmand. Så jeg tog ud at sejle, droppede studentereksamen og tog halvandet år på havet. Men jeg vendte hjem igen og indtil jeg fandt ud af, hvad jeg egentlig ville, så fik jeg et midlertidigt job i firmaet.

Det varede 52 år,« smiler Bent Dahl, som erkender, at han stadig savner den daglige gang blandt tapeterne.

»Det går i blodet, det er kreativt og det er noget, man kan bruge rigtig meget krudt på. Jeg kunne aldrig sælge jernrør eller den slags. Det skal være noget kreativt, og det synes jeg det var,« siger Bent Dahl der føler, at han og virksomheden ikke bare solgte tapet, men også leverede en vigtig del af folks hjem.

Da moden ændrede sig i 1970’erne og tapet ikke var så stor en del af folks hjem mere, gik det som nævnt hårdt ud over den hædekronede fabrik. Men den engelske koncern insisterede alligevel på, at Bent Dahl fortsatte i virksomheden. Den flyttede til Fåborg og indtil 1980 var Bent Dahl med i virksomheden. Siden overtog Flügger og Dahl familien kastede sig over andre eventyr.

Sønnen Anders driver i dag engrosvirksomheden Dahl Tapet, der stadig beskæftiger sig med blandt andet køb og salg af… ja tapeter. Og der kan man godt mærke, at kunsttapeter er ved at få en renæssance.

Stor stolthed

»Tapet er i dag mest brugt som dekoration. Men når man ser, de motiver som er fremme i dag, murstenstapet og mange andre, så er der ikke så langt fra, hvad kunsttapet var engang, og så er ringen sluttet,« siger Anders Dahl.

Derfor var det også forbundet med en vis stolthed, da Vibeke Andersson fra Nationalmuseet for 4-5 år siden henvendte sig til Dahl-familien i forbindelse med, at hun ville stable en udstilling på benene. Og den stolthed er ikke mindre i dag, hvor de nu sidder her og ser det færdige resultat, som familiens gamle virksomhed altså er storleverandør til.

»Det er med stor stolthed, at vi og vores families virksomhed er blevet en del af denne udstilling. Vi havde jo nok en ide om, at vi havde bidraget til noget i mange år, men at vi skulle komme på Nationalmuseet, det er stort,« siger Bent Dahl, der i dag bor i Holbæk og faktisk aldrig har boet i Ballerup.

Det gør til gengæld Anders’ datter og svigersøn, der netop har købt et hus i Ballerup og måske med tiden får besøgt »Tapeten«, der i mange år lagde vægge til familiens tapetfabrik og som var med til at levere udsmykningen til flere generationer af danskeres dagligdag og hjem.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *