Skovlunde Bymidte skal bindes sammen
Skovlunde-Bymidte-1-copy.jpg
Et blik ind i fremtiden. Sådan tænker Vandkunsten sig, at det kommende kulturstræde skal se ud set fra Skovlunde Bibliotek. Nu skal projektet realiseres over de kommende år.
Byprojekt Fremtidens Skovlunde skal være indbydende og samlende. Det viste det nye byprojekt, der blev afsløret fredag.

Hvis det kommer til at gå, som den københavnske tegnestue Vandkunsten og kommunalpolitikerne ønsker det, så bliver Skovlunde om føje år en helt anden by, i hvert fald når man snakker om centrum af byen.

Det viste det store projekt, der blev afsløret af borgmester Jesper Würtzen (A) fredag eftermiddag. Ved en reception i Skovlunde Kulturhus blev tegnestuens store bymidteprojekt lagt frem og det viste, at der er mange spændende ting i vente, hvis alt kommer til at flaske sig i de kommende år.

Skovlunde-Bymidte-Plantegning-copy

En samlet by

Bystrædet skal være Skovlundes nye nerve og nord og syd skal sys sammen, så Skovlunde bliver en samlet by.

»Det vindende projekt skal roses for evnen til at undgå bagsider og utrygge mellemrum. Forslaget er konsekvent udført, og alle steder er det lykkedes at sy byen sammen på forbilledlig vis. Der er lagt op til en ny og spændende udvikling af Skovlunde, men også noget der bevarer Skovlundes sjæl,« sagde Jesper Würtzen ved afsløringen.

Det var en enig dommerkomite, der valgte Vandkunsten foran fire andre bud, og alle bud havde forskellige løsninger på, hvordan fremtidens Skovlunde skal se ud.

Det er især vigtigt, at vinderprojektet binder byen sammen og der vil komme både nye butikker, der bliver samlet i et »centerstrøg« samt nye boliger og kulturhus, der vil gøre Skovlunde til en by med en ny nerve og sjæl.

Skovlunde-Bymidte-2-copy

Alle var med

Fredagens offentliggørelse er kulminationen på en arkitektkonkurrence, der blev skudt i gang i februar måned af Ballerup Kommune, hvor der blev søgt efter gode bud på bymidtens fremtid.

Under hele processen har både borgere, grundejere og en lang række interesseorganisationer været inde over.

Det var på den baggrund, at man nu har fundet den løsning, der vurderes som værende bedst for alle parter i byen.

Alle interessenter vil atter bliver inddraget, når vinderprojektet skal kvalificeres yderligere, for der kommer til at gå en årrække, inden fremtidens Skovlunde tager endeligt form.
Sammenhæng og tryghed

Hovedtemaerne for vinderprojektet og for konkurrencen som helhed handlede om, at der skal laves flere nye mødesteder og ske en fortætning af bymidten, blandt andet med flere boliger.

Der skal være bedre forbindelser og sammenhænge og »kedelige« bagsider skal gøres til attraktive forsider. Desuden skal det grønne i bymidten styrkes og der skal ske en forbedring i oplevelsen af tryghed.

Alt sammen noget, som vinderprojektet efter dommerkomiteens mening, har givet svar på.

Billeder fra receptionen: 

reception1-copy reception2-copy reception3-copy


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *