Hvorfor tæller det psykiske ikke?
Debat Hvordan kan det være at de psykiske forhold ikke tæller i Ballerup Kommune når man som min bror søger beskyttet bolig (efter I også har givet ham afslag på bofællesskab)?

Afslag på beskyttet bolig fordi hans nuværende er en god handicapvenlig bolig.

Men han er bange for at være alene om natten, sover på sin sofa i stuen for at holde øje med entredøren, i fald ’’nogle farlige’’ skulle komme.

Han er udviklingshæmmet, lettere retarderet og har altid gået i hjælpe/specialklasse på Rosenlundskolen, kan kun gå få skridt pga spastiske ben. Kommer omkring på sin el-cykel som alternativ til kørestol. Har daglig hjælp med støttestrømper, øjendrypning, personlig hygiejne, medicin doseres og mad udefra. Hjælp og støtte til alt (både af ’’systemet’’ og af os pårørende).

Hvorfor tæller det psykiske slet ikke i vurderingen?

Han har boet i kommunen i 52 år og alligevel ikke beskrevet godt nok åbenbart?
Alt før 2007 ser man ikke på, for alt hvad der er på papir fra dengang tæller ikke.

Han er kendt af alle i systemerne, og alligevel synes I ikke han skal have en tryg tilværelse?

Vi har anket, men der går min et år før sagen igen er set på. Jeres egen visitator sagde ved et besøg sidste sommer ’Jamen Mikael sådan en som dig plejer jo at bo i bofællesskab’.

JA, og hun har ret.

Vores forældre er nu begge døde og Mikael beder om hjælp! Hvor vil jeg/vi være glade for at nogle vil se på mennesket i stedet for paragrafferne.

ÆV ÆV hvor er det et fattigt system der tilbydes.

 

Svar fra Ballerup Kommune:

Vi har ikke mulighed for at gå ind i den konkrete sag her i avisen, og kan kun sige, at når der generelt bliver truffet afgørelser i Ballerup Kommune, så sker det naturligvis efter lovgivningen og på det grundlag, vi har.

Vi vil meget gerne drøfte sagen med familien og gør i øvrigt vores bedste for at drage læring til brug for forbedring af vores arbejde.

Inge Kristensen,
Centerchef for Social og Sundhed
Ballerup Kommune


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *