Regionen vil spare med omtanke
Debat Det er dyrt at drive og modernisere sundhedsvæsenet i Danmarks største region.

Derfor er der heller ingen nemme løsninger, når vi i de kommende år skal spare millioner af kroner i Region Hovedstadens budget.

Heldigvis er den økonomiaftale, som Danske Regioner og regeringen for nyligt blev enige om, ikke nær så skrap, som det på et tidspunkt blev omtalt i medierne. Sparekravet er nu halv så stort, som tidligere frygtet.

Men virkeligheden er, at besparelser aldrig rammer på et belejligt tidspunkt – og der er som sagt ingen nem måde at spare 300 mio. kroner på.

Lad mig give eksempler på nogle af de udfordringer, vi står over for i Region Hovedstaden.
I den kommende tid skal vi udskifte 7.500 kilometer computerkabel og 150.000 stik. Det skal ske, så vi kan få ny og mere moderne it-teknologi på vores hospitaler.

Vi har også tusindevis af kvadratmeter på bl.a. Rigshospitalet og Nordsjællands Hospital i Hillerød, som er i færd med at blive udbygget eller gjort tidsvarende, så vores hospitaler er praktiske, rare at opholde sig i og ikke mindst så de kan understøtte en god behandling af vores patienter.

Og ikke mindst står vi over for at skulle indkøbe ny og effektiv medicin, der kan hjælpe mange syge mennesker med at blive raske. Modermærkekræft og kronisk leverbetændelse er eksempler på områder, hvor der for tiden sker en markant udvikling, som vi mener, skal komme vores patienter til gode. Også selvom det så koster ekstra på bundlinjen.

Det kan virke kynisk overhovedet at sammenligne den kontante pris på medicin med et menneskeliv. Men det er ét af de mange dilemmaer, som politikere i regionerne og på Christiansborg må forholde sig til.

På den ene side vil vi hele tiden gerne effektivisere og gøre tingene smartere og billigere. På den anden side ønsker vi også, at nye medicinpræparater skal komme vores syge borgere til gode, ligesom vi ønsker, at de fysiske rammer og teknologien er moderne og skaber rammerne om den bedst mulige behandling af patienterne.

Pointen er, at vi skal gennemføre besparelserne med omtanke. Og under hensynstagen til mange vigtige forhold.

Derfor har vi brug for at vende hver en krone og være i tæt dialog med hospitalernes medarbejdere og ledere. Og vi skal sikre, at vi fortæller regionens borgere og patienter om de besparelser, som vi bliver nødt til at gennemføre.

For selvom vi ikke skal spare så meget som først frygtet, vil stadig kunne mærkes. Og derfor må det heller ikke ske som en tyv i natten. Jo mere åbne vi er om besparelserne og regionens økonomi, jo mere tillid tror jeg også der vil være til, at vi gennemfører besparelserne så nænsomt som muligt og med stor hensyntagen til de vigtigste i den her sammenhæng, patienterne.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *