Spørgsmål til borgmesteren
Debat Ballerup påstår, at man er en grøn kommune og oven i købet er man en klimakommune!

Hvordan kan kommunen så anbefale borgerne at afbrænde ukrudt med gas og selv praktisere dette(så traktor/afbrænder forleden på Ålegårdsvej). Har klimakommunen slet ikke overvejet, hvilken belastning dette er for klimaet?

Fakta er: Hvis man skal holde ukrudtet nede på 1 ha (svarende til et areal på 100×100 m2) skal anvende 80 kg propan/behandling og op til 10 behandlinger pr år.

Lidt kemisk regning viser, at dette svarer til udledning af ca. 2,5 Tons CO2 pr. ha pr. år. Jeg ved ikke, hvor meget propan, der anvendes af hhv. kommunen og private. Jeg har ventet siden 29.4.2014 på svar fra kommunen vedr. deres forbrug.

Men for at give et indtryk af størrelsen, viser jeg her en beregning for kommunal anvendelse af gas (med ganske forsigtige skøn):

Hvis kommunerne behandler 5000 ha pr. år, så udledes der 5000×2,5 = 12500 Tons CO2. Til sammenligning vil en bil, der kører 12000 km/år udlede ca. 2 Tons, så blot 5000 ha flammebehandling svarer til 6250 bilers årlige udslip.

Et total regnskab (nødvendigt!) skal inddrage f. eks.: hvad koster det at fremstille produkt til en ha, hvad koster det at distribuere og returnere/destruere emballage, hvad koster det at udbringe midlet (man skal jo ud og køre med traktoren 10 gange), mandskabsbehov/tidsforbrug og er der andre udgifter forbundet med anvendelse (eks afskrivning, slid, ødelæggelse og andre forhold så som at der sædvanligvis afbrændes et antal skure, huse og lign).

Det samme regnskab skal stilles op for et kemisk middel – Roundup kunne være et godt eksempel. De oplysninger, som jeg har, er :

Det koster ca. 4,35 kg CO2 at producere 1 kg glyphosat, hvilket svarer til det, man bruger på en ha. Jeg kender ikke produktionsomkostningen i CO2 for propan, men den er næppe mindre.

Glyphosat omsættes mikrobielt og der frigør ca. 704 g CO2/ha, hvilket er 3,5 Tons CO2 for de 5000 ha (jeg ser bort fra produktionsomkostningen). Dette tal skal sammenlignes med de 12500 Tons.

Dvs. at alene på CO2 frigivelsesregnskabet er det 3571 gange værre for klimaet at bruge gas.

En sammenligning, hvor alle de ovennævnte faktorer indregnes, vil helt sikkert blive langt, langt værre for afbrænding.

At bruge gas til ukrudtsbekæmpelse er derfor noget miljøsvineri, direkte stupidt og spild af penge.

Så jeg vil derfor bede borgmesteren gøre rede for sine afvejninger og begrunde, hvorfor klimakommunen Ballerup på denne baggrund anbefaler og selv bruger gas til ukrudtsbekæmpelse i stedet for det langt mere miljøvenlige alternativ, Roundup?
(fork. af Red.)


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

2 kommentarer om “Spørgsmål til borgmesteren”

  1. Erik siger:

    Endnu en malplaceret Roundup reklame fra Claus Hansen!

  2. Claus Hansen siger:

    Endnu en irrelevant og usaglig kommentar.
    Kunne du ikke gøre det bedre – f.eks. forholde dig til fakta i sagen?
    Kom igen – faktuelt!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *