Michael Bo Nielsen ny cheftræner i BSF
BSF-Michael-Bo-Nielsen.jpg
Fodbold Fra 1. juli er Michael Bo Nielsen ny cheftræner hos BSF.

Michael Bo Nielsen spillede ungdomsfodbold i Ballerup IF, hvor det også blev til flere kampe på klubbens 1. hold i 3. div. inden han blev hentet til Brønshøj, som på dette tidspunkt lå i landets højeste række.
Han spillede tre år i Brønshøj inden turen gik videre til Herfølge og Avarta og de sidste fire år af hans aktive karriere var han anfører for Hvidovre IF i Superligaen og 1. div.
Michael har med sine 52 år stor trænererfaring fra en række klubber som Hvidovre IF, Stenløse, Ledøje-Smørum og Kastrup Boldklub. Michael var cheftræner i 4½ år i Stenløse, som han førte fra Sjællandsserien til 2. div. og herefter fire år i Ledøje-Smørum, som han førte fra serie 1 til Danmarksserien.
I BSF er det planen, at Michael i den kommende sæson skal have ansvaret for klubbens Danmarksserie hold, hvor han i tæt samarbejde med klubbens øvrige trænere skal videreføre BSF kulturen og en fast spillestil, hvor talentudvikling er i højsæde og en oprykning til divisions fodbold er målet.
»I BSF går bredde og elite hånd i hånd, men vi har også ambitioner og er helt sikre på, at Michael er den helt rigtige træner, som vil sørge for, at udviklingen af både klub og spillere vil ske på en god måde, i det rigtige tempo og på det rigtige tidspunkt,« siger sportschef Jørgen Tidemand.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *