Emily Pedersen skal til ungdoms-OL i Kina
Golf-Emily_John_1-copy.jpg
Emily Pedersen fra Smørum Golfklub skal sammen med John Axelsen fra Soræ forsvare de rød-hvide farver ved det kommende ungdoms-OL i Kina. Foto: Pressefoto
Golf Emily Pedersen fra Smørum Golfklub skal repræsentere Danmark ved ungdoms-OL sammen med John Axelsen fra Sorø.

John Axelsen og Emily Pedersen repræsenterer Danmark, når Youth Olympic Games fra 16. til 28. august afholdes i Nanjing i Kina.

Da golf igen er at finde på OL-programmet er golf også blevet en del af ungdoms-OL. I Dansk Golf Union er der stor forventning til de to danske spillere, som begge har store præstationer med i bagagen.

»I Dansk Golf Union glæder vi os over, at golf igen er kommet på OL-programmet og i den forbindelse også, at vi har mulighed for at deltage i ungdoms-OL. Vi sender derfor de to absolut bedste juniorer af sted,« fortæller Claus Mølholm, eliteansvarlig i Dansk Golf Union, som regner med, at de to danske spillere kan spille op mod de bedste og blande sig i toppen.

Golf-Emily_John-copy

Det drejer sig om den 18-årige Emily Pedersen fra Smørum Golfklub, som de seneste år har markeret sig som en af de allerbedste kvindelige golfspillere. Sidste år vandt hun EM i Finland og opnåede en 6. plads på amatørverdensranglisten.

Emilys modstykke er John Axelsen fra Sorø Golfklub, som trods sine 16 år allerede har stor international erfaring.

I Dansk Golf Union ser man også ungdoms-OL som en generalprøve på det kommende OL i Rio i 2016, hvor mange af forberedelserne allerede er i gang.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *