Slut med regninger i to lokale postbutikker
postbutik-copy.jpg
Der er ændringer på vej i postbutikkerne i Grantoften og i SuperBest Måløv. Foto: Henrik Petit
Post Postbutikkerne i Måløv og Grantoften fjerne muligheden for at betale regninger og sende rekommanderede breve.

Post Danmark er i øjeblikket i gang med at justere deres tilbud over hele landet. Overordnet udvides tilgængeligheden til de mest populære ydelser, mens mindre brugte tilbud fjernes.

Det får blandt andet betydning for postbutikkerne i Grantoften og hos SuperBest i Måløv. Her vil man ikke længere kunne betale regninger i de to postbutikker. Og muligheden for at sende rekommanderede breve bliver også fjernet, oplyser Post Danmark.

Til gengæld udvides ’’åbningstiden’’ for afhentning pakker og køb af pakkeporto til hele butikkens åbningstid, modsat nu, hvor man for eksempel hun kan hente pakker, som kræver betaling, i et begrænset tidsrum.

Ændringerne træder i kraft fra 19. juni i Måløv og 24. juni i Grantoften.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *