For andet år i træk gennemførte svømmeklubben Triton, Cykelklubben DCR og Ballerup Atletik Klub to triatlonløb: Et lille triatlonløb på 200 meter svømning, 18 km på cykel og 3.9 km løb. Og et langt triatlon på det dobbelte distance.
Alle tre klubber bliver støttet af Team Ballerup, som består af erhvervsfirmaer i Ballerup, der støtter eliten i kommune.
»Efter et første år som nybegyndere tog vi de tilbagemeldinger der var til os og fik ændret lidt på ruterne, andre opstillinger samt bedre afmærkninger, forløb det andet løb over alt forventning. Der er stadig enkelte ting der kan forbedres, og det vil det blive til en næste gang,« fortæller Ulrich Engmark fra stævneudvalget.
77 gennemførte den korte rute. Samlet vinder blev Lasse G. Hybholt i tiden 51,28 minutter. Yngste vinder i gruppen 10-12 år blev vundet af Affou Adloni med en samlet tid på 1.08,41 time.
93 gennemførte den lange rute og her blev vinderen samlet Bjørn Pedersen i tiden 1.29,16 time. Her var vinderen hos de unge 16-18 årige Miklas B. Krisby fra Letecch A/S i tiden 2.04,22 time.
»Stævnet blev afviklet i højt humør trods regnen, der lige skulle dukke om under cykelturen. Mange glade atleter gav udtryk for, at dette arrangement kunne vi godt være bekendt, og det ikke er sidste gang de deltager,« fortæller Ulrich Engmark.
Se resultatlisten her: Ballerup Triatlon resultater
Se billeder fra starten her: Billeder fra Ballerup Triatlon