Så er det op på cyklerne
store-cykeldag-2012.jpg
Hele familien kan være med til Store Cykeldag i Ballerup på søndag. Foto: Arkivfoto
Cykeldag På søndag den 15. juni er det endnu engang blivet til til årets Store Cykeldag.

I Ballerup fejres dagen også med masser af motion, underholdning og prisoverrækkelse.

Det hele starter på Ballerup Rådhus klokken 9.30, hvor de unge fra Ballerup Ungdomsråd deler vand og rutekort ud til alle. Dernæst byder borgmester Jesper Würtzen velkommen og overrækker ved samme lejlighed årets Sundhedspris.

Klokken 10.15 sendes de mest garvede cyklister afsted på den lange 25 kilometerrute, mens resten varmer op og derefter sendes afsted på de lidt kortere ruter – seks, otte eller 12 kilometer.

Gående og løbere er også meget velkomne til at deltage. Cyklister skal huske cykelhjelmen.

Efter turen er der forskellig underholdning og udstilling på pladsen foran rådhuset frem til klokken 12.30, hvor der bliver delt præmier ud.

Store Cykeldag er arrangeret af Dansk Cyklistforbunds lokalafdeling, Ballerup Kommune, Ballerup Ungdomsråd og Hjemmeværnskompagni Ballerup.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *