Lidl høring
Lidl-planer Til borgermødet 4. juni kunne det mærkes, at hovedparten af de fremmødte havde bekymringer om, hvad projektet ville medføre af trafik- og støjmæssige problemer.

Derudover var der en undren over behovet for en ny dagligvarebutik i dette område.
De trafik- og støjmæssige konsekvenser var ikke undersøgt i planen og var noget, som der ville blive set på senere. Ingen plan for afvikling af den øgede trafik til den allerede meget befærdede J. Andersens vej. Det ville være rart, hvis disse forhold var undersøgt og planlagt før en høring.
At grunden skal benyttes til butik er en del af lokalplanen. Jeg håber blot, at det bliver taget med i overvejelserne, om Lidl projektet er så vigtigt for området, at lokalplanen bør ændres. Noget stemningen til høringen ikke tydede på.
Derudover ville det være rart, hvis Ballerup Kommune til andre høringer ville sende en repræsentant, der var lyttende, ikke lod personlige holdninger skinne igennem, og som generelt talte mere pænt til de fremmødte.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *