Ballerups Robin Hood
En læser skriver om bænk-sagen

De handicappedes Robin Hood, kan man vel til en vis grad kalde socialdemokrat Per Mortensens hjælp til en kørestols brugende ven og gl. skolekammerat, der så mindeligt ønskede sig en sliske op til en bænk med »hav udsigt« over kirketorvet i Ballerup.
At byggeriet af rampen hverken var kendt eller er godkendt af formanden for Teknik og Miljø, Helle Tiedemann eller endnu værre, kom til at ligge et andet og dårligere sted end der hvor det var »planlagt« ! er naturligvis en »mindre fejl og detalje«, men dog skabt af en socialdemokrat med »handicap hjertet« placeret på det rette sted.
Per Mortensen har dog meget fornuftigt, set ud fra misbruget af borgernes penge, siden hen lovet sine partifæller at han ved fremtidige selvstændige initiativer først vil :«stikke en finger i jorden« før han lader de kommunale arbejdsfolk gøre det samme med en spade.
Et Per »Hood« Mortensen initiativ kunne man dog godt have ønske sig i Banetoften,hvor der indtil for få md. siden var placeret en træbænk med ryglæn ved siden af stoppestedet for flex trafik (transportordning for handicappende). Den er nu fjernet og istedet erstattet af en, alt efter årstiden, kold stensætning uden ryglæn og div.affaldsspande.
Et dårligt bytte for de handicappede med rollator, der ofte må vente op til 15-20 min. på at blive afhentet af en handicap bus.
Alt andet lige så er det også en underlig prioitering, at man i Gågaden til og med kirketorvet har placeret ikke mindre end 23 træbænke med ryglæn samt 2 bænke af sten og på den anden siden af biblioteket ved trafikpladsen yderligere 26 træbænke med ryglæn, samt 6 bænke uden, de sidste ved siden af Kebabben.
Ialt 57 bænke som man kan slå ballerne ned i samtidig med at man få meter derfra, på den anden side af Ballerup station, ikke har kunnet finde plads til èn eneste sølle træbænk med ryglæn til de handicappede, som året rundt står og venter på en bus ved Banetoften.
Handicapvenlig har man altid haft travlt med at profilere sig som i Ballerup kommune, så… man må formode at det kan kun være fordi overblikket i Teknik og Miljøs aktiviteter igen har manglet, før den bænk kommer tilbage og igen finder sin plads til glæde for ryg, røv og de rollator brugere der befinder sig på den oversete side af stationen.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

1 kommentar om “Ballerups Robin Hood”

  1. Elisabeth Dybdahl siger:

    Like!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *