Jazzkompagniet spiller i Baghuset
Jazzkompagniet-2013-Ballerup-Jazzklub-copy.jpg
Koncert Fredag 4. oktober klokken 20 inviterer Ballerup Jazzklub til koncert med Jazzkompagniet i Baghuset i Ballerup.

Kapelmester Nis Schmidt (mellem venner kaldet »Smitti«) tegner orkestret med sine trommer, sin letgenkendelige vokal og nogle skægge kommentarer.

De spiller Dixieland og glad jazz over stok og sten, så det er bare med at kridte dansskoene og tage det gode humør på.

Blæsergruppen består af »The Hoochi Coochi Man« Jørgen Høyer på klarinet og sax. Trompeten truttes af, den altid beredte, Gert Jacobsen. Lidt længere mod vest betjenes tangenterne af pianist Lars Hallgren, kendt fra Barkarole Jazz Group, og på samme længdegrad trakteres bassen af John »Dumse« Jørgensen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *