U18-ligaen: Nul point til BSF
fodbold Søndagens topopgør mellem BSF og Kolding i U18-ligaen sluttede med et nederlag på 1-0 efter en sen Koldingscoring i det 72. minut.

Fra første fløjt satte BSF sig ellers tungt på begivenhederne. Allerede efter tre minutter fik Pernille Larsen en god chance, men en velspillende Kolding keeper viste klasse.
BSF spiller flot rundt og får sat sig tungt på den centrale del af spillet, og det havde ikke været ufortjent, hvis topscorer Tanya Arngrimsen havde bragt holdet foran, da hun pludselig stod helt fri på kanten af feltet, men koldblodigheden manglede og afslutningen blev uden Tanyas normale kvalitet og stadig uden scoring.
Pigerne gik til halvleg med en god fornemmelse for, at de kunne hente de vigtige tre point efter pausen.
De sidste 45 minutter blev mere intense, Kolding kom længere frem på banen og der var mange omstillinger fra begge sider.
BSF havde bedst omgang med bolden, men hjemmeholdet var godt organiseret og fysisk stærke. BSF’s bagerste kæde viste dog stor styrke og lod ikke hjemmeholdet komme frem til en eneste gennemspillet chance.
I det 61 fik Tanya en fantastisk chance, men igen manglede skarpheden og der stod stadig 0-0 på måltavlen.
I det 72. minut fik hjemmeholdet tilkendt et hjørnespark og efter en ripost kunne en Koldingspiller heldigt sparke bolden over stregen: 1-0.
De sidste 15 minutter blev hektiske, men hjemmeholdet var klogt spillende og formåede at holde BSF fra scoring og dermed kunne jyderne hente de vigtige tre point, mens BSF må se i øjnene, at det bliver svært at hente medaljer i denne sæson.
»Pigerne var selvfølgelig skuffet efter kampen, men indsatsen var i top og alle kunne efter kampen se sig selv i øjnene og erkende, at de havde leveret, hvad vi kunne forvente,« siger træner John Froman og tilføjer:
»Der var mange der bød ind i dagens opgør og trods nederlaget var der virkelig meget at tage med til onsdagens pokalfinale.«


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *