Deltagerrekord ved Hareskovløbet
hareskovløbet_1.jpg
Rigtig mange havde fundet vej til skoven og Hareskovløbet.
atletik Årets Hareskovløb blev afholdt i vanlig flot stil af Ballerup Orienteringsklub.

Vejret var ideelt løbevejr, hverken for varmt eller for koldt. Det gjorde, at ekstra mange var mødt frem, så ikke mindre end 705 gennemførte årets Hareskovløb, hvilket var ny deltager rekord.
Løbet blev afholdt i jubilæumsstil, idet det var 25. gang, det blev fejret med besøg af borgmester Jesper Würtzen, der både holdt velkomsttale, startede løbet og løb med.
Endvidere stillede skuespiller Lars Bom til start i forbindelse med jubilæet.
»Alle var tilfredse med et perfekt arrangement, både løbere og arrangører,« siger løbsleder Frank Rasmussen.
De hurtigste
Hareskovløbet består af tre ruter: For de voksne en 5 og en 10 kilometer, og for børnene en rute på 1,4 kilometer.
Den korte distance på 5 km. blev for damernes vedkommende vundet af
Dorthe Thorsted Rask, fra Hareskov IF i tiden 20.47 min., mens herrernes 5 km. distance blev vundet af Lukas Jensen 16.28 min.
På 10 km. distancen var den hurtigste kvinde Carina Reckeweg fra SNIK i tiden 44.32 min. Dagens hurtigste tid på 10 km. distancen blev præsteret at Lasse Storgaard Jacobsen. Han vandt 10 km. for herrer i tiden 33.43 min.
Årets børneløb blev vundet af Christian Nøhr Fischer i tiden 6.03 min., mens hurtigste pige på denne distance var Signe Nøhr Fischer. Hun tilbagelagde den 1,4 km. børneløbsdistance på 6.04 min.
Sidstnævnte var den eneste der blev ekstra præmieret for ny løbsrekord.
Løbsleder Frank Rasmussen er en glad og tilfreds mand efter onsdagens jubilæumsløb og han håber at se ligeså mange glade løbere igen til næste år.


style="display:block; text-align:center;"
data-ad-layout="in-article"
data-ad-format="fluid"
data-ad-client="ca-pub-4143867402765586"
data-ad-slot="4405148409">

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *